Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler, Klinik for gravide

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sonograf til Klinik for Gravide

Sonograf søges til Klinik for Gravide i Horsens.
Et fødested og klinik, der kendetegner sig ved at være i vækst og ved at være en del af "Kvindesygdomme og Fødsler" på Regionshospitalet Horsens.  En afdeling med et stærkt fokus på trivsel, kvalitet og meningsfulde patientforløb.
 
Vi har 1 fast fuldtidsstilling til besættelse pr. 1/10 2020.
 
Vi ønsker en sygeplejerske, jordemoder, radiograf eller lignende der:
  • har mod på at uddanne sig til sonograf, hvis du ikke allerede er det
  • gerne vil levere høj faglig kvalitet - stærkt forankret i samarbejdet med familierne og vores tværfaglige samarbejdspartnere
  • har mod og lyst til at reflektere over egen praksis i et trygt fællesskab
  • er bevidste om deres ansvar for at få fællesskabet til at fungere
Kan du se dig selv i det - så tilbyder vi dig:
  • En afdeling hvor vi er passionerede omkring det individuelle og fagligt meningsfulde patientforløb
  • En afdeling hvor alle medarbejdere får ansvar og medindflydelse
  • En afdeling med et godt kollegialt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og fokus på at bevare dette
  • En afdeling hvor der er en stærk tradition for team-samarbejde. Både i forbindelse med det akutte arbejde, men også i forbindelse med kvalitetsarbejde, udvikling og arbejdsmiljø.
  • En afdeling, hvor alle har mulighed for at byde ind med ideer og forbedringer, og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Lidt mere om os
Holdet i Klinik for Gravide udgøres af 5-6 sonografer, 4 obstetrikere og 1 jordemoder (forskellige) med afsnitsleder Cecilie Ane Juul Bonderup, som nærmeste leder. Du vil dog komme til at kende det tværfaglige ledelsesteam, funktionsledelsen og afdelingsledelsen godt, da vi arbejder udtalt på tværs i afdelingen. Vi tror på at medarbejdere, der laver det, de brænder for, bliver både dygtigere og gladere, og vi er overbeviste om, at det gør en forskel for de familier, der skal føde hos os.
I samme tråd, tror vi på, at vi skal dyrke stærke, ærlige og omsorgsfulde relationer i vores kollegiale og tværfaglige samarbejde for at kunne levere den bedste kvalitet. Der samarbejdes i det daglige tæt med vores engagerede læger, jordemødre, barselssygeplejersker/jordemødre og sekretærer.

Og lidt mere omkring det organisatoriske
Vi har også en klinik i Skanderborg Sundhedscenter, som vi varetager tre dage om ugen. Udover graviditetsskanninger varetager vi også forundersøgelser til provokerede aborter.

Send dit CV og din ansøgning med uddybning af, hvordan du ser dig selv i vores afdeling – gerne med fokus på din passion og hvad du er særlig stolt af at være god til. Fagligt og som menneske. CV og ansøgning skal sendes elektronisk via nedenstående link.
                     
Ansøgningsfrist d. 13. august 2020. Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. august 2020. Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder af Klinik for Gravide Cecilie Ane Juul Bonderup, tlf. 24643277 eller chefjordemoder Jeanette Ziska tlf. 21591826. Vi glæder os til at høre fra dig!

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Cecilie Ane Juul Bonderup
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23083
  • Quick-nr.
    393707
  • Indrykningsdato
    30-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Cecilie Ane Juul Bonderup
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23083
  • Quick-nr.
    393707
  • Indrykningsdato
    30-06-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.