Region Midtjylland

Bedøvelse, Operation og Intensiv, Dagkirurgien

Sundvej 30, 8700 Horsens

Anæstesisygeplejerske søges til Dagkirurgien på Regionshospitalet i Horsens

Vi søger en ny kollega til en fast stilling på 37 t/uge til anæstesiteamet i Dagkirurgien i Horsens fra 1. oktober 2020.

Arbejdstiden er på hverdage primært i tidsrummet kl. 7.30-15.30. Enkelte vagter ligger kl. 7.30-16.30 og kl. 10.00-18.00. I weekenderne og på søn- og helligdage holder vi fri.

Regionshospitalet Horsens råder over en af Danmarks største dagkirurgiske enheder bestående af operations- og opvågningsafdeling samt endoskopisk afdeling. Der er ca. 75 sygeplejersker med fokus på teamsamarbejde og det er vigtigt, at du kan se dig selv som en del af ét team, hvor vi arbejder tværfagligt.

På operationsgangen er der 6 operationsstuer fordelt på ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, gynækologi og endoskopi. Endvidere et modtage- og hvileafsnit med 18 pladser der bemandes af faste hvilesygeplejersker, hvor operations- og anæstesisygeplejersker indgår i arbejdet enkelte dage om måneden.
Endoskopien råder over 6 stuer og 8 hvilepladser. Én dag om ugen udføres der komplekse endoskopier med behov for anæstesi.

Vi arbejder med accelererede forløb hvor patienten, faglighed og kvalitet er i fokus, og vi brænder for den dagkirurgiske sygepleje, som er kendetegnet ved, at rumme hele patientforløbet fra modtagelse til udskrivelse.

Der er ca. 20-30 patienter gennem afdelingen hver dag. Vi bedøver patienter i aldersgruppen 2 år og opefter, primært ASA gruppe 1-3. Operationerne foregår i generel anæstesi, nerveblokade med og uden sedation, samt i lokalanæstesi. Anæstesierne spænder fra simple til mere komplekse anæstesier.

Som anæstesisygeplejerske arbejder vi meget selvstændigt, i tæt samarbejde med et dedikeret lægeteam, og et engageret operations-og opvågningsteam. I al beskedenhed, synes vi selv, at vi er gode til at tænke ud af boksen og sætte gang i prøvehandlinger i forhold til nye tiltag. Du får mulighed for at påvirke den videre udvikling sammen med fagligt dygtige og engagerede kollegaer. Vi har bl.a. fokus på akupunktur mod PONV, et sikkert patientflow med præ- tjek in på stuerne, samt lejring og opvarmning af patienter til kortvarig kirurgi.

To gange om ugen har vi monofaglige morgenmøder med sparring og vidensdeling, hvor vores læger deltager efter behov.

To dage om ugen bemander vi anæstesiambulatoriet sammen med kollegaer fra den centrale operationsgang.

Vi er uddannelsessted for kursister til anæstesiuddannelsen samt yngre læger. Desuden er vi praktiksted for sygeplejestuderende på 4. og 7. semester.

Som nyansat indgår du i et introduktions- og oplæringsforløb individuelt tilrettelagt udfra dine kompetencer og behov. I forløbet har du en fast mentor tilknyttet.

Vi ønsker os en kollega som:
  • Er specialuddannet anæstesisygeplejerske
  • Trives I, og har mod på en hverdag med, stort patientflow og mange samarbejdsrelationer
  • Har lyst til aktivt at deltage i mono- og tværfaglig udvikling
  • Vil deltage i undervisning af anæstesikursister, sygeplejestuderende, medicinstuderende og introlæger.
  • Har lyst til en omskiftelig hverdag der også byder på opgaver i hvileafsnittet eller skopiafsnittet.
  • Vil bidrage til den gode stemning vi allerede har i afdelingen.
Tænker du, at du kan se dig selv i det ovenstående, så send os en ansøgning. Vi ser frem til at modtage den.

Har du brug for mere information, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Gitte Hygum Nørgaard på tlf. 7842 5531

Ansøgningsfrist er den 19. august 2020, og der vil derefter være ansættelsessamtaler den 26. august 2020.

Vi modtager kun elektroniske ansøgning via nedenstående link.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Anette Nielsen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23130
  • Quick-nr.
    393840
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Anette Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialuddannelse
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23130
  • Quick-nr.
    393840
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.