Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Bioanalytiker, gerne nyuddannet, eller anden sundhedsfaglig uddanelse, Fuldtid og med skiftende vagter på Klinisk Biokemisk Afd. Slagelse Sygehus

 

Er du uddannet Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannelse, og har lyst til at præge udviklingen af vores afdeling i årene fremover? Kan du håndtere det uforudsigelige og måske hektiske miljø, som kan forventes på et akutsygehus?

Vi søger dygtige bioanalytikere, gerne nyuddannede og andet sundhedsfagligt personale, der foruden rutinearbejdet har drive og kompetencer til at se muligheder og skabe nyt. Vi har flere ledige stillinger pr. 1.september eller snarest derefter.

På Klinisk Biokemisk Afdeling får du både ansvar og udfordringer. Du bliver en del af et afsnit der vægter det gode samarbejde og arbejdsmiljø højt. Vi har ligeledes ry for at tage os godt af nye kolleger.

For at vi kan være din gode arbejdsplads, så skal du

  • Bidrage til at udvikle det gode arbejdsmiljø på vores afdeling

  • Formidle din faglighed professionelt og imødekommende overfor vores patienter og samarbejdspartnere

  • Kunne arbejde på alle tider af døgnet med dagvagter, der starter kl. 7:00

  • Kunne lide den korte patientkontakt, da dette er en stor del af vores arbejdsdag

  • Synes det er spændende at være del af et akutsygehus, hvor patientflowet er varieret

  • Kunne lide at have en travl og spændende hverdag

    Dine kvalifikationer

    Du er uddannet bioanalytiker eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et akutsygehus.

    Vores afdeling

    Som medarbejder på vores afdeling kommer du til at arbejde i et afsnit, hvor der er ca. 75 bioanalytikere og andre kolleger med en sundhedsfaglig baggrund. Du vil have en kort vej til afsnitsledelsen, som altid vil være lyttende og klar på at give en hånd med.

  • Afdelingen er opdelt i to kompetencegrupper, samt en prøvetagergruppe. Til hver gruppe er der tilknyttet en Afdelings Bioanalytiker. Blodprøvetagning og EKG-optagelse er en vigtig funktion i alle tre grupper. I alle grupper er der fast rul, men der er mulighed for at bytte vagter, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og privatliv.

    Stort set alle patientforløb involverer Klinisk Biokemisk Afdeling. Klinisk Biokemi er et tværgående speciale, som med kemiske, biokemiske og molekylærbiologiske analysemetoder udfører analyser på prøvemateriale fra patienternes blod, celler, urin samt øvrige kropsvæsker og sekreter.

    Vi har modtaget den højeste akkreditering fra Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) for bedste kvalitet og er arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001, der værner om arbejdsmiljø og trivsel.

    Vores sygehus

    På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse ved vi, at tid er vores medarbejderes dyreste og mest værdifulde ressource. Når tiden er knap, går det ud over vores arbejdsglæde. Når den ikke slår til, kan den påvirke vores faglighed. Derfor spilder vi nødigt tiden. Vi anskuer den som fundamentet for det gode arbejdsliv og de gode patientforløb. Vi har selvfølgelig travlt, som man nu engang har på et sygehus, men vi ved også, at man skal have tid til at have travlt. Man skal være rustet til det – fagligt og menneskeligt.

    Ansættelsesvilkår

    Stillingerne er vagtbærende og på 37 timer ugentligt. De ønskes besat snarest muligt. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation. Du vil få primært arbejdssted på Slagelse Sygehus.

    Vi har flere faste stillinger til besættelse.

    Yderligere oplysninger

    Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledelsen på Klinisk Biokemisk på mail til Afd. Bio. Stina Thon (smto@regionsjaelland.dk) mobil 24 95 08 22

    Du bedes uploade din motiverede ansøgning og cv via dette opslag

    Ansøgningsfrist 06.08.2020

    Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 36

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Stina Thon
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    009679
  • Quick-nr.
    393856
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Stina Thon
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    009679
  • Quick-nr.
    393856
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.