Region Midtjylland

Børn og Unge

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær/sekretær for professorer søges ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

I Børn og unge søger vi en lægesekretær/sekretær for professorer pr. 1. oktober 2020 eller efter nærmere aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr uge.

Vi søger en lægesekretær/sekretær, der kan og vil arbejde i et godt og tæt samarbejde, primært med to af Børn og Unges professorer samt i tæt kontakt til Århus Universitet. Professoraterne er knyttet til neonatologien og børne onkologien. Du vil fysisk være placeret i Ledelsessekretariatet sammen med vores anden professorsekretær og tre ledelsessekretærer.

Vi er en stor afdeling med mange fagligheder og er afhængige af, at samarbejde og forståelse på tværs fungerer - dette forventer vi også af dig.

Vi søger en medarbejder som besidder følgende kvalifikationer
  • Lægesekretær/kontoruddannet, gerne med relevant erhvervserfaring fra det private eller offentlige erhvervsliv
  • Serviceminded og god til at skabe kontakt med forskellige faggrupper og institutioner
  • Behersker engelsk i skrift og tale
  • Erfaring med regnskabsstyring, herunder fakturahåndtering samt overvågning af forskningskonti
  • Fortrolig med anvendelsen af Excel
  • Kan varetage mødeplanlægning, forberedelse af materiale samt bestilling af rejser
  • Sikre indberetning af forskningsdata til årsrapporter til Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital
  • Medvirke til udarbejdelse af fondsansøgninger samt afrapporteringer
  • I samarbejde med anden professorsekretær sikre introduktion af studerende samt planlægning af studenterundervisning samt eksamen.

Vi kan tilbyde
  • et spændende administrativt arbejde med to højt specialiserede områder på internationalt niveau
  • muligheder for faglig og personlig udvikling herunder udvikling og uddannelse af specialkompetencer indenfor opgaverne
  • et godt samarbejde med en sekretærgruppe, der dels består af lægesekretærer, et Ledelsessekretariat samt yderligere en professorsekretær med hovedområdet indenfor nefrourologi, reumatologi og neuropædiatri.

Vi tilbyder en stilling i en inspirerende afdeling med høj grad af godt og positivt mono-/tværfagligt samarbejde, et forskningsaktivt miljø indenfor flere fagområder og en Børn og Unge afdeling, hvor forandring og nytænkning er et grundvilkår for afdelingens fortsatte udvikling.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og understøtter en kultur, hvor det at være professionel, seriøs og arbejdsom går hånd i hånd med humor og smil.

Du vil, som de øvrige i Sekretariatet, referere til den ledende lægesekretær.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan få mere at vide om stillingen og afdelingen, hvis du ringer til professor Tine Brink Henriksen 2683 2179 eller på tine.brink.henriksen@clin.au.dk. Ledende sekretær Jette v. Amdi kan også kontaktes på 3036 1233 eller på jette.amdi@rm.dk (træffes ikke uge 28-30, 2020 incl.)

Ansættelsessamtaler finder sted uge 35, 2020.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via anførte link.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Tine Brink Henriksen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23077
  • Quick-nr.
    393857
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Tine Brink Henriksen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23077
  • Quick-nr.
    393857
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.