Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Registreringsansvarlig lægesekretær søges til Ortopædkirurgiske Klinik på Rigshospitalet

Nyoprettet stilling som Registreringsansvarlig lægesekretær. Har du solidt kendskab til Sundhedsplatformen, kræftpakkemonitorering, registrering af behandlingsgarantien, udredningsretten og bekendtgørelsen for den maksimale ventetid samt god basisviden af indberetning til LPR3, er du måske vores nye kollega.

Om afdelingen 

Ortopædkirurgisk Klinik er en klinik med ca. 140 ansatte, heraf er 14 lægesekretærer. Ortopædkirurgisk sengeafsnit varetager højtspecialiseret pleje og behandling af akutte og elektive patienter indenfor det ortopædkirurgiske speciale. Afsnittet består aktuelt af 32 sengepladser, hvoraf de 6 er semi-intensive pladser. Herudover har vi et stort ambulatorium med både ortopædkirurgiske patienter samt brandsårs- og plastikkirurgiske patienter.

Ortopædkirurgisk Klinik varetager højtspecialiseret behandling og pleje af patienter indenfor følgende 6 fagområder/sektioner indenfor ortopædkirurgien:

  • Traumesektionen, patienter med akutte multiple traumatiske skader
  • Tumorsektionen, patienter med maligne/benigne tumorer i knogler og/eller bløddele
  • Rygsektionen, patienter med rygdeformiteter og rygfrakturer, samt tumorer i rygmarven eller metastaser til columna.
  • Allosektionen, patienter med komplicerede og ofte inficerede implantater i knæ og hofter.
  • Håndkirurgi, patienter med behov fx korrigering af sener og fejlstillinger.
  • Børnekirurgi, børn med forskellige ortopædkirurgiske problemstillinger. Børnene er indlagt på børne- og unge kirurgisk afsnit.

Dine arbejdsopgaver

  • Understøtte den ledende lægesekretær i den faglige udvikling af sekretærgruppens registreringskompetencer
  • Kvalitetssikre overholdelse af kræftpakker, Udredningsretten, lovgivningen (maksimale ventetider), Behandlingsgarantien, bla. ved hjælp af diverse rapportkørsler
  • Registrering af betalingsforhold, herunder kunne forholde dig til hvilket specialeniveau, behandle forespørgsler fra andre regioner, og kende til specialevejledningen
  • Kvalitetssikre afvigelser mellem kirurgisk historik i logfiler og selve indberetningen
  • Trække data ved diverse forespørgsler fra andre faggrupper, bl.a. til projekter eller til ph.d. afhandlinger
  • Bearbejde henvendelser fra Sundhedsplatformen via Dataenheden om rettelser, vi ikke får på arbejdslister
  • Kendskab til og holde ajour med LPR3, lovgivningen, behandlingsgarantien og det udvidet frit sygehusvalg, udredningsretten og frit sygehusvalg, specialevejledning i Ortopædkirurgi og diverse manualer fra Sundhedsplatformen
  • Sikre at alle arbejdslister behandles i forhold til LPR3 og registreringspraksis
  • Medansvarlig for DRG. Du vil sammen med klinikkens sektionsansvarlige læger tolke og forholde dig kritisk til henvendelser fra Økonomifunktionen.
  • Supervisor/support til sekretærkolleger, samt samarbejde om registreringspraksis med nøglepersoner fra andre faggrupper

Dine kolleger
er alle engagerede, ansvarsfulde, positive sekretærer der gerne vil øge vores nuværende kompetenceniveau. Vi stiller krav til os selv og hinanden, og kan lide de udfordringer og den udvikling, som både det mono- og tværfaglige samarbejde giver.

Vi kan tilbyde

Ansættelse pr.01.09.20 (eller snarest muligt). Stillingen er på 37 timer.

Du har

  • Uddannelse som lægesekretær, gerne med flere års erfaring.
  • Solid viden om de kliniske systemer med særlig solidt kendskab til Sundhedsplatformen.
  • Godt kendskab til kræftpakkemonitorering, registrering af behandlingsgarantien, udredningsretten og bekendtgørelsen for den maksimale ventetid samt god basisviden af indberetning til LPR3
  • Evner til at arbejde målrettet og selvstændigt for at kvalitetssikre klinikkens registreringspraksis
  • Erfaring med at undervise og supervisere sekretærkollegaer i Sundhedsplatformen
  • Lyst til at indgå i en teamstruktur og et samarbejde med flere forskellige faggrupper

Det siger sig selv, at du skal se tingene i det store billede, og det skal være naturligt for dig at tage medansvar for andre opgaver end dine egne. Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til den enkelte. Vores værdier bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik. Vi tilstræber, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med vidensdeling for øje.

Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sara Eilsø, tlf. 35 45 86 26 sara.elisabeth.eilsoe.01@regionh.dk

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 10. august 20202 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Sara Elisabeth Eilsoe
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225351
  • Quick-nr.
    393884
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Sara Elisabeth Eilsoe
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225351
  • Quick-nr.
    393884
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.