Region Midtjylland

AFP Sengeafsnit 10

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Er du social- og sundhedsassistent og brænder du for at arbejde i psykiatrien, så se her! Kom og arbejd et helt fantastisk sted.

Måske du trænger til noget nyt og anderledes? Så er det os du søger.

Vi søger nye kollegaer til et spændende og afvekslende job, med masser af udfordringer på psykiatrisk sengeafsnit 10.
Der er tale om 1 fast stilling og 1 vikariat á 1,5 års varighed. Stillingen omfatter 37 timer/uge, blandede vagter, weekendvagt hver 2. weekend. Ansættelse hurtigst muligt.

S10 
Vi er et afsnit med plads til 24 patienter som netop er flyttet til Skejby. Vi brænder for vores patienter og for vores specialer, som primært er psykoser, men også indeholder 6 pladser tilegnet patienter med diagnosen demens. Vi har hermed at gøre med en varieret og udfordrende patientgruppe som kræver at personalet arbejder på et højt specialiseret niveau.  Vi kan love dig at ikke 2 arbejdsdage vil være ens, samt gode kolleger, masser af humor, fokus på sikkerhed i arbejdet og stor faglighed.

Patienterne i S10 indlægges næsten altid akut til observationer af symptomer og opstart af behandling samt planlægning af udslusning. Der vil være mange varierende opgaver i løbet af en dag, hvor miljøterapi og nedbringelse af tvang er i fokus, herunder også implementeringen og brugen af safewards.

Vi er en stor blandet personalegruppe bestående af ca. 65 medarbejdere med mange forskellige faggrupper b.la: Læger, sosu-assistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, fysioterapeut, psykologer etc. Plejen og behandling af patienterne i afsnittet tilrettelægges tværfagligt og individuelt med udgangspunkt i psykodynamiske, kognitive og miljøterapeutiske principper.

Hvad kan vi tilbyde:
Når du ansættes hos os får du 14 dages introduktionsprogram inden du starter i afsnittet. Introduktionen omhandler blandt andet:

- Værdigrundlag og menneskesyn i psykiatrien
- Psykopatologi og medicinforståelse
- EPJ og klinisk logistik
- Viden om arbejdsmiljø
- Safewards (arbejdsmetode med en anerkendende og recovery orienteret tilgang)
- Miljøterapi i en moderne hospitalskultur
- Kommunikation, deeskalering og konflikthåndtering
- Hvordan bruges supervision og review som arbejdsredskab?
og meget andet.

For at sikre os at du kommer godt ind i arbejdet og afsnittet og kommer til at lære dine nye kolleger godt at kende, vil du også få tilknyttet en mentor

Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, og evt. komme og se afsnittet og til en lille snak inden du søger stillingen som social og sundhedsassistent hos os. Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingssygeplejerske Maja Skau på 91168610 eller afdelingssygeplejerske Una Burchhardt 23815958

Ansøgningsfristen er den 21. juli 2020 og ansættelsessamtaler forventes afholdt derefter.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Maja Skau Regel
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23150
  • Quick-nr.
    393891
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Maja Skau Regel
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23150
  • Quick-nr.
    393891
  • Indrykningsdato
    02-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.