Lægesekretærer til barselsvikariater
To af vores kollegaer er gået på barsel, og vi søger derfor efter to nye kollegaer til etårige vikariater. Så har du lyst og mod på snarest at træde ind i vores sekretærteam, og er du uddannet lægesekretær, kvalitetsbevidst, smilende og engageret så er du måske vores kommende kollega.
Ortopædkirurgisk Klinik på Rigshospitalet er en stor spændende klinik. Vi arbejder dagligt med mange faglige udfordringer og stor variation i hverdagen indenfor et bredt og komplekst speciale.
I Ortopædkirurgisk Klinik foretager vi kirurgisk behandling af sygdomme i og skader på kroppens knogler, væv og led. Klinikken er en specialafdeling for traumekirurgi, rygkirurgi, kunstige led, tumor- og håndkirurgi.
Klinikken består af et ambulatorium med ca. 20.000 ambulante konsultationer pr. år samt et sengeafsnit med 42 sengepladser, og har derved et stort patientvolumen. Vi er i alt ca. 250 ansatte, hvoraf sekretærgruppen består af 15 dygtige og engagerede sekretærer.
Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til den enkelte. Vores værdier bygger på respekt, ansvarlighed og dynamik. Vi tilstræber, at alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med vidensdeling for øje.
Om dig
Du er uddannet lægesekretær og har solid viden om de kliniske systemer inkl. Sundhedsplatformen. Herudover har du kendskab til kræftpakkemonitorering, registrering af behandlingsgarantien, udredningsretten og bekendtgørelsen for den maksimale ventetid samt god basisviden af indberetning til LPR3.
Endvidere har du:
- lyst til at indgå i en teamstruktur og et samarbejde med flere forskellige faggrupper
- lyst til at arbejde i et hektisk miljø og er vant til at arbejde struktureret for derved at bevare overblikket
- glimt i øjet og har fokus på det gode samarbejde
Det siger sig selv, at du skal se tingene i det store billede, og det skal være naturligt for dig at tage medansvar for andre opgaver end dine egne. Vi løfter i flok, og gør det med et smil.
Vi tilbyder
Et godt tværfagligt samarbejde, hvor du er en væsentlig medspiller med patientforløbene som omdrejningspunkt.
Herudover tilbyder vi en:
- bred vifte af opgaver fra de klassiske, såsom telefonbetjening og indkaldelse af patienter – til de mere specialiserede, som håndtering af konference- og vagtnotater
- dynamisk og levende arbejdsplads
- sekretærgruppe, der sparrer, støtter og hjælper hinanden og med et højt fagligt niveau
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Sara Elisabeth Eilsø på telefon 35 45 86 26.
Løn og arbejdstid:
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Det ene vikariat er på 32 timer ugentligt mens det andet er på 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 10. august 2020 kl. 12.00, men holder løbende ansættelsessamtaler og ansætter så snart den rette kandidat er fundet.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Sara Elisabeth Eilsoe - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
225372 - Quick-nr.
393905 - Indrykningsdato
02-07-2020 -
Ansøgningsfrist
10-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×