Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Brøndbyøstervej 156 A, 2605 Brøndby

Natmedarbejder til Botilbuddet Lunden.

Brænder du for at gøre en væsentlig forskel for nogle af samfundets mest udsatte borgere, i tæt samarbejde med særdeles kompetente kolleger? Så er det dig, som vi skal have fat i!

Vi ønsker stillingen besat senest 1. november 2020.

Arbejdstiden er på 32 timer pr uge med arbejde 7 nætter hver 2. uge (fredag til torsdag).
Der planlægges med to dagtjenester på 12 uger, bl.a. i forbindelse med teammøde, supervision og undervisning. Derudover kan enkelte tjenester efter aftale planlægges som aftentjeneste efterfulgt af rådighedstjeneste (sovende tjeneste).
Lundens Natteam er et lille team bestående af i alt 7 personer. I nattjenesten er der enten 2 vågne og en sovende medarbejder, eller 3 vågne.

Lunden er et moderne socialpsykiatrisk tilbud efter SEL §§ 107 og 108, med gode fysiske rammer til 36 voksne borgere, der har komplekse psykiske og sociale problemstillinger, ligesom flere har forbrug af rusmidler.
Lunden er højt specialiseret indenfor dobbeltdiagnosebehandling og arbejder med udgangspunkt i en integreret behandling, hvor alle aspekter i beboerens liv inddrages i det rehabiliterende og behandlende arbejde.

Vi har fokus på et aktivt hverdagsliv, brugerinddragelse, styrket beboeransvar og recovery. Lunden har derfor ansat en bred vifte af tværfaglige kompetente fagpersoner, så vi bedst muligt kan støtte beboerne i at komme videre i livet.

Vi forventer, at du har relevant uddannelse og erfaring indenfor det sociale og/eller sundhedsfaglige område. Du skal have erfaring med det at samarbejde med udsatte borgere og gerne erfaring fra samarbejde med mennesker med dobbeltdiagnose. Ansøgere med erfaring fra psykiatri /socialpsykiatri og rusmiddelforbrug, vil blive foretrukket.
Du skal have et solidt kendskab til motivationsarbejde samt gode relations- og kommunikationskompetencer, hvor du vil være i stand til at fremstå inviterende, imødekommende, tydelig, klar og vedholdende, såvel verbalt som nonverbalt.

Som natmedarbejder på Lunden tildeles du beboere som du er natkoordinator for. Som natkoordinator er det vigtigt du har faglighed og erfaring ift. at udarbejde individuelle planer for arbejdet med beboere om natten samt formidle tilgang og handlinger til kollegaer. Derudover er der en masse øvrige funktioner som du, som natmedarbejder sammen med dine kollegaer, skal sikre høj kvalitet ift. såsom dokumentation, risikovurdering, medicinudlevering, medicinlister samt skabe åbent og imødekommende miljø for beboerne mv.

Ansøgningsfrist er 14. september 2020 kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 39 2020.

Spørgsmål til stillingen, samt indhentning af stillings og funktionsbeskrivelse kan rettes til daglig leder René Jakobsen på mail: rene.hans.jakobsen@regionh.dk, eller på mobil.: 51627964.

Læs mere om Lunden på: www.densocialevirksomhed.dk/Lunden 

Løn og ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for Ny Løn. Lunden er en driftsenhed under Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

SØG

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Rene Hans Jakobsen
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 156 A, 2605 Brøndby
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225445
  • Quick-nr.
    394067
  • Indrykningsdato
    07-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Brøndbyøstervej 156 A, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Rene Hans Jakobsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225445
  • Quick-nr.
    394067
  • Indrykningsdato
    07-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.