Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Introstilling - medicinsk sektion

Ved Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital, er to introduktionsstillinger ( intronr. 1516160-01-i-51 og 1516160-01-i-52) ledige pr. 1. oktober 2020. Stillingerne er knyttet til den medicinske sektion af afdelingen.   

Vil du være gastromediciner? Vi søger læger der brænder for gastromedicin, og som vil starte deres intro til de intern medicinske specialer hos os.  

Vi tilbyder:  

  • Superviseret oplæring i diagnosticering og behandling af patienter med primært medicinske lidelser på sengeafsnit og i ambulatorium 
  • Et fagligt engageret miljø  
  • Konference morgen og middag, med undervisning tre gange om ugen 
  • Oplæring i endoskopi bestående af betalt CAMES kursus og superviseret oplæring i endoskopiafsnittet 
  • 1-dags ultralydskursus mhp. simpel diagnostik af bl.a. galdesten, aneurisme og fri væske (FAST) 
  • Gode kollegaer og en god omgangstone   

 

Vi forventer at du: 

  • Er positiv og engageret 
  • Er nysgerrig på intern medicin i almindelighed, og gastromedicin i særdeleshed 
  • Deltager aktivt i undervisning og i afdelingens fællesskab 
  • Vil give patienterne den bedst mulige behandlinger

 

Arbejds- og ansvarsområde:  

  • Introstillingen er tilknyttet forvagtsfunktionen og deltager i dagtiden i den generelle opgaveløsning i afdelingens medicinske sektion, med funktioner i såvel ambulatorium som sengeafdeling (stuegang) efter kvalifikationer. 

    I aften-nattevagten deltager forvagten i hele Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdommes vagtforpligtelse (kirurgi og medicin), med fokus på de indlagte patienter. Der er gastromedicinsk bagvagt i tilstedeværelse til kl. 18 og tilkaldevagt resten af døgnet. Der er, ud over den medicinske forvagt, 5 kirurgiske læger i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt. 

    Forskning er en fordel, men ikke et krav. Afdelingen har en stor medicinsk og kirurgisk forskningsaktivitet, og introlæger opfordres til at deltage i forskningsprojekterne.  

    Om os 

  • Afdelingen for Mave-, Tarm- og Leversygdomme er en kombineret medicinsk og kirurgisk enhed, der udreder og behandler patienter med gastroenterologiske og hepatologiske lidelser. Vores sengeafsnit er opdelt i en medicinsk og kirurgisk sektion med fælles endoskopi- og ambulatoriefunktion. 

    Medicinsk sektion er fuldt grenspecialiseret i intern medicin: Gastroenterologi & hepatologi og varetager medicinsk gastroenterologi som hovedfunktion samt som regionsfunktion for komplicerede tilfælde af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme. Desuden varetager afdelingen, som regionsfunktion, behandling af kronisk viral hepatitis. Vi har 105 senge, hvoraf 23 er dedikeret til gastromedicinske patienter. Afsnittet består af 1 klinisk professor, 11 overlæger, 3 afdelingslæger, samt aktuelt 3 1. reservelæger og 9 reservelæger. 

    Til afdelingen er knyttet et forskningslaboratorium med aktiviteter overvejende relateret til kronisk inflammatorisk tarmsygdom og primært fokus på patogenesestudier, anvendelse af celle- og molekylærbiologiske metoder og epidemiologi.  

    Afdelingen er en universitetsafdeling, der deltager i studenterundervisningen på alle niveauer og i speciallægeuddannelsen på såvel teoretisk som praktisk plan. 

    Løn og ansættelsesforhold i henhold til aftale indgået mellem Region Hovedstaden og FAYL.  

    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

    Ledende overlæge Benedicte Vibjerg Wilson på telefon 38 68 99 14 eller mail benedicte.vibjerg.Wilson@regionh.dk

    Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden.  

    Ansøgningsfristen er 03.08. 2020 kl. 23:59 med forventet ansættelsessamtaler 14.august 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Maria Edith Taudorf
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    5798001556903
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225454
  • Quick-nr.
    394092
  • Indrykningsdato
    07-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Maria Edith Taudorf
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    5798001556903
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225454
  • Quick-nr.
    394092
  • Indrykningsdato
    07-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.