Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Skovlyvej 1, 8930 Randers

Bioanalytiker til mobiltjenesten

En spændende stilling som Mobilspecialist er ledig til besættelse pr. 1. september 2020 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge og uden vagtforpligtigelse.

Vores mobileprøvetagningsenhed kører på hverdage ud til borgere i hjemmet samt på fx plejehjem, og udfører blodprøvetagning og EKG-optagelse. Årligt udfører vi mellem 8500 og 9000 prøvetagninger. Udover prøvetagninger i hjemmet, dækker vi også vores tre prøvetagningssatellitter i Allingåbro, Rønde og Ebeltoft hhv. 2 og 3 dage om ugen.

Vi kører både ud fra Randers og Grenaa, og dækker derfor en stor del af Djursland. Du vil hovedsagligt have din arbejdsdag i Randers, men med mulighed for enkelte arbejdsdage i Grenaa.

Som mobilspecialist skal du kunne have det forkromede overblik, samt turde tage ansvar. Du kommer til at arbejde i et lille team, og skal derfor være en teamplayer. Du skal brænde for præanalyse og det gode patientforløb.

Dine primære arbejdsfunktioner vil være:
 
  • Prøvetagning på plejehjem og private hjem i vores mobiltjeneste
  • Prøvetagning i vores satellitambulatorier i Rønde, Allingåbro og Ebeltoft
  • Prøvetagning i vores ambulatorier, inkl. Sundhedshusene på Thors Bakke og i Grenå
  • Planlægning af ugens ruter
  • Kontakt til vores rekvirenter
  • På sigt deltage i implementering af  et mobilt planlægningssystem
  • Registrering og opslag i ITsystemerne Labka II og EPJ.
  • Klargøring af prøver
  • Rengøring af biler (fællesopgave)
  • Planlægge aftaler med værkstedet om service og hjulskifte

Vi søger en person som:
 
  • Er uddannet bioanalytiker
  • Er glad for patientkontakt
  • Er rutineret og erfaren i at tage blodprøver og EKG
  • Er robust, selvstændig og har et godt overblik
  • Er i besiddelse af gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Er i besiddelse af gode idéer til optimering af arbejdsgange
  • Nyder at arbejde i et lille team af erfarne bioanalytikere
  • Har kørekort til personbil (Bkørekort)

Vi tilbyder:
 
  • En afdeling hvor der er dynamik og engagement
  • En afdeling som ser muligheder
  • Et godt arbejdsmiljø og socialt netværk

Afdelingens overordnede vision er:
Blodprøver og Biokemi skal til alle tider være en nøglefaktor i det gode patientforløb.

Blodprøver og Biokemi er en velfungerende afdeling med højt aktivitetsniveau og er ISO akkrediteret. Den samlede analyseproduktion er på ca. 5 mio. analysesvar om året og den samlede stab er på ca. 80 ansatte. Afdelingen servicerer de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers og områdets praktiserende læger. Det drejer sig om et bredt analyserepertoire på hovedfunktionsniveau og derudover en række specialanalyser specielt indenfor det gastrointestinale område. Afdelingen varetager laboratoriedelen for Region Midtjylland i forbindelse med tarmkræftscreening. Afdelingen har derudover blodbanksfunktion med donortapning og blodprøvetagning på Grenaa Sundhedshus og Randers Sundhedscenter samt prøvetagning i vores satellitambulatorier i Rønde, Allingåbro og Ebeltoft.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Region Midtjylland

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Afdelingsbioanalytiker Chanette Larsen, tlf.7842 2323 eller Ledende Bioanalytiker Jette Krüger Jensen  tlf.7842 2302

Stillingerne søges via nedenstående link ”søg job”.  Ansøgningsfristen er d. 24. august 2020 kl. 12.

Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt i uge 35-36.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Afdelingsbioanalytiker Chanette Larsen
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23214
  • Quick-nr.
    394142
  • Indrykningsdato
    08-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers
  • Kontaktperson
    Afdelingsbioanalytiker Chanette Larsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23214
  • Quick-nr.
    394142
  • Indrykningsdato
    08-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.