Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 2, 4600 Køge

2 spændende vikariater i Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

2 spændende vikariater i Ortopædkirurgisk Afdeling

Det ene vikariat er i Artro- og UE-sektionen, som består er 5 subspecialer, Idrætsklinikken, Sektionerne for kunstige hofter og knæ, Fodsektionen, samt Sårsektionen. Derudover vil der i løbet af efteråret komme ekstra opgaver i forhold til et Fodcenter som lægges sammen med Sårsektionen. Der er lige nu 6 lægesekretærer i sektionen, hvor du så vil være den 7. lægesekretær.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og spændende, lige fra visitation og indkaldelser til operationsbooking, knogledonationer og telefonbetjening. Der er et stort tværfagligt samarbejde med både læger og sygeplejersker samt med de øvrige sektioner i Ortopædkirurgisk Afdeling.

Det andet vikariat er i Traumesektionen. Traumesektionen er et meget travlt sekretariat, hvor der er mulighed for at sidde backstage med administrative funktioner, såsom henvisninger, booking, InBasket, operationsbooking og indkaldelser, telefoner, afrunding af besøg, fejllister m.v., men samtidig dækker vi også Ambulatoriet, hvor der 150-180 patienter dagligt, som vi skal tage godt imod i lugen og hvor vi er Afdelingens ansigt udadtil. Der er 8 lægesekretærer i sektionen som ruller på de forskellige funktioner, hvor samarbejdet er stærkt og opgaverne løftes i fællesskab. 

Du vil få i alt 24 lægesekretærkolleger, som sidder i de mange sektioner. For at styrke sammenholdet i gruppen, så holder vi fælles frokost et par gange om ugen og  vi holder  personalemøde hver tirsdag. For at vi hele tiden udvikler os og bliver dygtigere til Sundhedsplatformen, så afholdes workshops ca. 1 gang om måneden, hvor vi tager forskellige emner op.

Vi kan tilbyde

  • Et barselsvikariat på 37 timer

  • En udfordrende og travl hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor vi skiftes til de forskellige funktioner

  • En afvekslende arbejdsdag i et uformelt miljø med fokus på trivsel

  • En afdeling i udvikling med fokus på gode patientforløb

  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø og gode kompetente kolleger

  • Medindflydelse og alsidige arbejdsopgaver, med mulighed for at rokere i afdelingen

  • Åbenhed over for initiativ og gode ideer

  • Faglig og personlig udvikling i form af temadage, workshops, undervisning i forbindelse med personalemøder, kurser og videndeling

Vi ønsker os en kollega, der

  • SKAL være uddannet lægesekretær

  • Er erfaren bruger af Sundhedsplatformen.

  • Er omstillingsparat og fleksibel.

  • Er ansvarsfuld og serviceorienteret, som kan lide patientkontakt og være ansigtet udadtil

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

  • Ser muligheder fremfor begrænsninger og kan prioritere arbejdsopgaverne.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ansættelsesstart 01.10.2020

Ansøgningsfrist den 14. August 2020 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Lene Bidstrup, tlf. 2560 3480 eller mail lbd@regionsjaelland.dk

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lene Bidstrup
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009741
  • Quick-nr.
    394187
  • Indrykningsdato
    08-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 2, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lene Bidstrup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009741
  • Quick-nr.
    394187
  • Indrykningsdato
    08-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.