Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Kvindesygdomme og Fødsler søger oversygeplejerske med handlekraft, visioner og stærke samarbejdsevner

Vil du være ambassadør for kvindesundhed gennem hele livet og være med til at sætte kvinders helbred på den nationale sundhedsdagsorden? Vil du være med til at tegne de store visionære og strategiske linjer i fællesskab med resten af afdelingsledelsen i en velfungerende og udviklingsorienteret afdeling på Danmarks bedste hospital?

Så er du måske den oversygeplejerske Kvindesygdomme og Fødsler på AUH leder efter! Vi søger en tydelig leder, som kan udvikle sygeplejen og det tværfaglige samarbejde. En ambitiøs, motiverende og samarbejdsstærk oversygeplejerske, der kan omsætte visioner til handling og lede i tværfaglige og tværsektorielle fælleskaber – både i afdelingen, på universitetshospitalet og med øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Din opgave bliver sammen med den ledende overlæge, chefjordemoderen og afsnitslederne at stå i spidsen for afdelingens udvikling og implementering af nye tiltag. Du skal lede Kvindesygdomme og Fødslers mange dedikerede og selvstændige medarbejdere, så tværfagligheden højnes, og der skabes synergi mellem afdelingens kerneområder. Du skal ikke blot igangsætte men også systematisk følge op på udviklingstiltag og føre dem sikkert i havn.

Om afdelingen
Kvindesygdomme og Fødsler er en stor og velfungerende afdeling med høj faglig kvalitet, stabil drift og god trivsel. Kvindesygdomme og Fødsler varetager omsorgen for gravide og fødende og behandling af patienter inden for det obstetriske og gynækologiske speciale. De obstetriske funktioner omfatter føtalmedicinske undersøgelser, ambulante besøg og indlæggelser i forbindelse med graviditet og fødsel.

Vi varetager de gynækologiske funktioner teambaseret inden for almen gynækologi, urogynækologi, endometriose og onkologisk gynækologi. Årligt har vi 5.000 fødsler, knap 10.000 kirurgiske indgreb og 85.000 ambulante besøg.

I Kvindesygdomme og Fødsler er vi 370 fagligt stolte, meget engagerede og innovative medarbejdere og rummer fire senge- og hotelafsnit med samlet 56 pladser, et fødeafsnit med 12 fødelejer og 10 klinikker. Derudover er Aarhus Jordemoderpraksis og Familieambulatoriet med regional funktion også en del af vores afdeling. Funktionerne har til huse i særskilte lokaler og har begge satellitfunktioner.

I Kvindesygdomme og Fødsler samarbejder vi med andre afdelinger på AUH; Børn og Unge, Steno Diabetes Center, Dagkirurgi, Kræftafdelingen og Bedøvelse og Operation. Desuden har vi et tæt tværregionalt samarbejde med de øvrige hospitaler, idet vi varetager alle højtspecialiserede funktioner. Dernæst har vi et tværsektorielt samarbejde med sundhedsplejen og almen praksis.

I afdelingen er vi forskningsaktive. Der er ansat fem professorer, post doc- og deltidsforskere samt ph.d.-studerende. Derudover varetager vi en stor uddannelsesopgave af læge-, sygepleje- og jordemoderstuderende samt læger i  special- eller videreuddannelse.

Vi søger
Vi søger en udviklingsorienteret oversygeplejerske, der kan stå i spidsen for en stor afdeling
med et engageret personale og mange faggrupper. Du er ambitiøs, fagligt og ledelsesmæssigt velfunderet, motiverende og involverende.  Gennem din anerkendende ledelsesstil og dit praktiserende tværfaglige samarbejde formår du at skabe lydhørhed og få følgeskab.

Du skal i samarbejde med den ledende overlæge og chefjordemoderen
  • skabe en tværfaglig strategi for forskning, udvikling og øget synergi, så afdelingens kerne områder samtænkes.
  • sikre afdelingens udvikling og drift.
  • prioritere en faglig udvikling af sygeplejen med høje faglige mål ud fra fælles visioner
  • øge branding af afdelingen med fokus på folkesundhed – kvinders helbred
  • udvikle både effektive og gode patientforløb.
  • sikre økonomisk balance gennem balanceret prioritering
     
Ansøgerprofil
Der bliver lagt vægt på, at ansøger
  • har ledererfaring fra en lignende stilling og lederuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • har strategisk tæft og en stærk sygeplejefaglig identitet med forsknings- og udviklingsmæssig baggrund
  • har dokumenteret erfaring og resultater i forhold til igangsætning og implementering af forbedringstiltag – gerne i tværfagligt fællesskab med med-ledere
  • er motiverende og delegerende, nærværende, lydhør og imødekommende

Om stillingen
Region Midtjyllands overordnede målsætninger og Aarhus Universitetshospitals ledelsesgrundlag, strategi og personalepolitik udgør fundamentet for stillingen.
Du indgår i et ligeværdigt samarbejde med den ledende overlæge og chefjordemoderen i afdelingsledelsen herunder ledelse af 3 tværfaglige afsnitsledelser. I den tværfaglige ledelse er I overordnet ledere for 370 medarbejdere.

Vi tilbyder en lederstilling i en stor, velfungerende og udvilkingsorienteret afdeling, hvor
  • der udøves dialogbaseret ledelse sammen med de enkelte afsnitsledelser
  • den faglige kvalitet prioriteres højt
  • faglig og tværfaglig udvikling er i fokus
  • der er et stort forskningspotentiale
  • tætte og nære samarbejdsrelationer
  • der er en stor uddannelsesforpligtelse

Afdelingsledelsen referer til Hospitalsledelsen, der består af 4 direktører.  Kvindesygdomme og Fødsler har regelmæssige strategiske og problemorienterede møder med 1-2 kontaktdirektører. Afdelingsledelsen har fælles ansvar for varetagelsen af generelle ledelsesmæssige opgaver.  Afdelingsledelsen har ansvar for en kontinuerlig kompetence- og opgaveudvikling af alle afsnitsledelser.  Vi arbejder dataunderstøttet på relevante områder såsom kvalitet, aktivitet, HR-området og økonomi.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst i forhandling med DSR.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen på +45 3092 2404
Ledende overlæge Jannie Dalby Salvig på +45 2461 3389

Ansøgningsfrist d. 10 august
Chefsekretær Hanne Kahr Sejersen er tovholder på ansættelsen. Har du spørgsmål til fremsendelse af ansøgning, CV eller andet, kan hun kontaktes på hanne.sejersen@rm.dk eller på +45 7845 0504.

Ansøgning skal være fremme senest den 10. august.
1. samtalerunde afvikles den 19. august.
2. samtalerunde afvikles den 27. august.

Mellem første og anden ansættelsessamtale vil der blive gennemført personlighedstest.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Inge Pia Christensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23132
  • Quick-nr.
    394204
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Inge Pia Christensen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23132
  • Quick-nr.
    394204
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.