Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Afdelingsbioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit Amager, Amager og Hvidovre Hospital

Afdelingsbioanalytiker til Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit Amager, Amager og Hvidovre Hospital

Vi søger en afdelingsbioanalytiker til vores afsnit på Amager Hospital (AmH).

Vores samlede afdeling på Amager og Hvidovre Hospital (AHH) består af ca. 200 medarbejdere fordelt på 3 matrikler. Udover Amager og Hvidovre Hospital har vi ligeledes et prøvetagningsambulatorium i Glostrup, som ligger ved Glostrup Centret.

Vores afdelingsledelse sidder fysisk på Hvidovre Hospital (HvH), hvor også afdelingens akademiske medarbejdere sidder. Der er 5 afdelingsbioanalytikere på HvH og 2 på AmH, som indgår i et samlet lederteam. Lederne holder fælles møder på tværs af matrikler, hvilket er med til at sikre et godt samarbejde og gensidig erfaringsudveksling.

Vi er et moderne laboratorie med udstyr tilpasset en stor haste-produktion. Udstyret er som udgangspunkt ens på de to matrikler på AmH og HvH, dog er der flere udstyr til specialanalyser på HvH. Den samlede afdeling havde i 2019 en produktion på godt 12 mio. analyser, hvoraf de 2 mio. blev udført på AmH.

Overordnet har afdelingen stor forskningsaktivitet og udfører flere specialanalyser.

På AmH er der ca. 45 medarbejdere, heraf 3 bioanalytikere med specialistfunktion, der har ansvar for analyseudstyret, 1 sekretær, ca. 24 vagtgående bioanalytikere og ca. 15 prøvetagere, der er ansat i prøvetagningsambulatoriet. Prøvetagningsambulatoriet i Glostrup hører organisatorisk under afsnittet på AmH.

Afsnittet har et rigtigt godt arbejdsmiljø, hvor vi har stort fokus både på kerneopgaven og på hinanden. Det gode sociale kollegaskab giver sig udtryk i stor tryghed, nærhed og fleksibilitet. Da hospitalet er lille, har vi ligeledes gode forudsætninger for et tæt og nært samarbejde med klinikken, hvilket udførelse af de daglige opgaver bærer præg af.  

Vi lægger vægt på, at vores patienter bliver mødt med gensidig tillid og respekt, og får en god oplevelse, når de mødes med os. Fokus er stor patienttilfredshed, god service og høj kvalitet i vores ydelser.

Den afdelingsbioanalytiker vi søger, vil få ansvar for prøvetagningsambulatoriet på AmH (ca. 15 medarbejdere) og for prøvetagningsambulatoriet i Glostrup, hvor der er ca. 10 medarbejdere ansat. Som udgangspunkt vil du skulle være i Glostrup én dag om ugen.

I prøvetagningsambulatoriet på AmH servicerer vi godt 300 patienter om dagen og i Glostrup ca. 150. Vi tager blodprøver og EKG, udfører glucosebelastninger og Lungefunktioner i bodyboks og klargør uriner/urinstix. Vi har mange prøvetagninger på børn, hvilket vi anser for en vigtig funktion, der hele tiden skal udvikles og optimeres, så børnene får en god oplevelse, når de besøger vores ambulatorier.

Vi arbejder tæt sammen med blodprøveambulatoriet på HvH, hvor vi udveksler erfaringer, ensretter procedurer og uddanner personale ud fra samme retningslinier.

Som afdelingsbioanalytiker vil du skulle deltage i flere tværgeografiske fora, hvor der planlægges og udvikles indenfor både det præanalytiske område og for Praksissektoren.

Du skal være initiativrig og progressiv i din tilgang til jobbet og skal have lyst til at udvikle personalet og skabe et rigtigt godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

Du skal trives med en travl hverdag, hvor du har et stort ansvar og en stor grad af selvstændighed.

Vi arbejder med tavlemøder og driftsmålstyring og har stor fokus på udvikling/undervisning, så det sikres, at vi har kompetente og trygge medarbejdere, der trives og kan levere den faglige kvalitet, vi ønsker i afdelingen.

Udover at være personaleleder for prøvetagerne på AmH og i Glostrup, skal du indgå i et tæt samarbejde med afsnittets anden afdelingsbioanalytiker, der har funktion som afsnitsleder.

I er hinandens stedfortrædere, hvorfor der kræves et tæt samarbejde med nøje kendskab til hinandens personale og opgaver.

I skal arbejde tæt sammen i et team, der kan udfordre, støtte og sparre med hinanden.

Jobbet indeholder mange spændende og alsidige opgaver, herunder personaleledelsesopgaver med afholdelse af MUS og kompetenceudvikling af medarbejderne, administrative opgaver med bl.a. vagtplanlægning og arbejdstilrettelæggelse samt opgaver med planlægning og undervisning af vores studerende og medarbejdere i afdelingen.

Udover ovenstående tilbyder vi

  • En fuldtidsstilling hvor den daglige mødetid som udgangspunkt er kl. 07.00.
  • Møde-/arbejdstiden kan dog aftales/planlægges efter gensidigt ønske
  • Dagligt tjenestested på Amager Hospital. Dog i Glostrup én gang om ugen
  • Fleksible arbejdsvilkår
  • En velfungerende dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø
  • Engagerede, fleksible og ansvarsbevidste kollegaer
  • Gode muligheder for faglig udvikling
     

Vi forventer, at du

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Har relevant efter/videreuddannelse eller har mod på at få det
  • Har overskud, er positiv og en god teamplayer
  • Er god til at se muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • Har gode pædagogiske egenskaber, stor empati og gode menneskekundskaber
  • Gode samarbejdsevner og mod på at gøre en forskel
  • Trives med travlhed og er fleksibel
  • Vi ser gerne at du har ledelseserfaring, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er vagtfri Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. november 2020 eller efter aftale Ansøgningsfristen er den 1. september 2020 Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Ledende bioanalytiker Lisbeth Mortensen på tlf. 3862 6018/2051 8190 ;lisbeth.mortensen@regionh.dk Eller Afsnitsleder Trine Jensen tlf. 3862 8551/ 2152 8274 trine.jensen.02@regionh.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Kontaktperson
    Grethe Susanne Rasmussen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    225496
  • Quick-nr.
    394208
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Amager Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Grethe Susanne Rasmussen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    225496
  • Quick-nr.
    394208
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.