Afdelingslæge til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Da vi har fået flere opgaver med flytning af karkirurgi og brystkirurgi til Sjællands Universitetshospital, Roskilde samt hjemtag af urologiske og kardiologiske specialefunktioner har vi en afdelingslægestilling til besættelse 01.10.20. eller efter aftale. Denne opgaveudvidelse på SUH Roskilde øger behovet for anæstesiologiske speciallæger og vi søger derfor engageret speciallæge til deltagelse i det brede opgaveområde vi allerede håndterer.
På operationssiden betyder hjemtagningen en udvidelse på det specialiserede område herunder et større akutindtag. Anæstesiologisk Afdeling, SUH Roskilde yder pr. år ca. 10.000 anæstesier til indgreb foretaget af Urologisk, Gynækologisk-Obstetrisk, Brystkirurgisk og Plastikkirurgisk Afdeling. Der er en høj andel af kirurgi for maligne lidelser. Herudover betjenes Billeddiagnostisk, Kardiologisk inkl. ablationsfunktion, Lungemedicinsk og Oftalmologisk Afdeling med anæstesi til en række indgreb og undersøgelser og der anæsteseres til ECT på Psykiatrien Øst. Afdelingen har regionsfunktion for børneanæstesi.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Aktuelle stilling indgår i vagtfunktionen. Vagten er 2-skiftet tilstedeværelsesvagt. Der er 2 til 3 læger i bunden vagt. Afdelingslægen varetager opgaver bredt inden for afdelingens arbejdsområder. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Ansøgningsfrist 15. juli 2020 kl. 12. Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Billy Kristensen, bikri@regionsjaelland.dk, 47 32 63 01. Ansættelsessamtaler i uge 29. Læs mere om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv. |
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Billy Kristensen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
009749 - Quick-nr.
394219 - Indrykningsdato
09-07-2020 -
Ansøgningsfrist
15-07-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×