Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø

PhD-studerende til projekt på Psykiatrisk Center København og Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet

Vi søger en kandidat med en lægefaglig baggrund til et 4-årigt PhD-projekt, som skal udføres på Psykiatrisk Center København og Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU) Rigshospitalet. Forventet start er efteråret 2020.

 

Psykiatrisk Center København er det største psykiatriske center i Danmark og indeholder næsten alle psykiatriske funktioner i sengeafdelinger, ambulatorier, distriktspsykiatriske centre og et større psykoterapeutisk center med ansvar for behandlingspakker til angst og depression. Det er et videnskabeligt meget aktivt og har udført utallige kliniske forsøg, dyreeksperimenter og registerbaserede undersøgelser. I 2019 publicerede vi 185 artikler i internationale tidsskrifter. Der er ansat 6 professorer i psykiatri.

 

På Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU) arbejdes med hjerneforskning til gavn for patienterne. Der udføres translationel, neurovidenskabelig forskning i hjernens signalsystemer, funktionelle og strukturelle netværk med det formål at udvikle forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige fremskridt. Der anvendes molekylær, strukturel og funktionel billeddannelse samt cellemodeller, dyr og humant hjernevæv til at afdække sygdomsmekanismer og risikomarkører samt til at undersøge lægemiddeleffekter og forudsige deres kliniske værdi. Der identificeres biomarkører for og mekanismer bag neurologiske, neurokirurgiske og psykiatriske sygdomme, og udvikles strategier for forebyggelse, diagnostik og nye behandlingsmetoder af bl.a. epilepsi og affektive forstyrrelser (depression) samt stofmisbrug. Den nye Nordfløj på Rigshospitalet udgør fine fysiske rammer for NRU og et aktivt dynamisk forskningsmiljø fra forskellige faggrupper såsom læger, psykologer, ingeniører og dataloger. Bidragende til det gode forskningsmiljø er mange yngre forskere på såvel prægraduat som postgraduat niveau. NRU har et bredt nationalt og internationalt samarbejde og er hovedsæde for det Lundbeckfond- finansierede Center for Integrated Molecular Brain Imaging (Cimbi), Center for Experimental Medicine Neuropharmacology (NeuroPharm) finansieret af Innovationsfonden og senest BrainDrugs, ligeledes finansieret af Lundbeckfonden.

 

Baggrund for PhD-projektet

BrainDrugs er en nationalt funderet alliance af kliniske forskere, som arbejder på det fælles mål at identificere faktorer af betydning for forløbet af depression og epilepsi.

Farmakoterapi og psykoterapi er effektive behandlinger af depression. Undersøgelser af effekten af behandlingerne er imidlertid baseret på undersøgelser af gennemsnitlige effektstørrelser, og adskillige undersøgelser - inklusive vores egne - har vist, at mindst en tredjedel af patienterne, der er behandlet for depression, ikke responderer på behandling.

Der er i forbindelse med indførelse af behandlingsgaranti tilrettelagt standard-behandlingspakker for depression i Danmark. Kognitive adfærdsterapi i gruppe udgør rygraden i den eksisterende ”behandlingspakke”, der tilbydes af Region Hovedstadens Psykiatri med muligheder for påbegyndelse eller ændringer i farmakoterapi eller individuelle psykoterapeutiske sessioner. Over halvdelen af patienterne i pakkerne får antidepressiv medicin.

En mulig forklaring på manglen på succes i behandling af depression kan være dens heterogene etiologi. Der er adskillige undersøgelser af definitioner, hyppighed og determinanter for behandlingsresistens. Det har hidtil ikke været muligt at forudsige forløbet for den enkelte patient – hverken behandlingsrespons eller udvikling af komorbiditet. BrainDrugs har til formål at skabe grundlaget for mere individualiserede og præcise fremtidige patientforløb. Det handler både om at identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer men også biomarkører, som kan benyttes til at forudsige behandlingsrespons og sygdomsforløb. Vi benytter bl.a. kliniske oplysninger, registre og oplysninger fra elektroniske patientjournaler til at identificere risikofaktorer. Som biomarkører anvender vi foruden biokemiske og genetiske markører fra blod og urin, avancerede MR-, PET- og EEG-metoder. Yderligere information om forskningsenheden kan ses på https://nru.dk.

 

Om PhD-projektet

I dette konkrete projekt vil vi etablere en unik kohorte af patienter med førstegangsdepression, som rekrutteres fra Psykiatriens centralvisitation (CVD). Det vil hovedsageligt være yngre patienter. Din opgave bliver sammen med personalet på CVD og NRU at medvirke til rekruttering, dataindsamling og foretage MR- og PET-skanninger på patienterne. Du vil arbejde tæt sammen med forskningssygeplejersker og forskningsassistenter ansat i projektet, og der vil løbende også blive indsamlet oplysninger, som kan benyttes til at identificere væsentlige faktorer for forløbet hos den enkelte patient, der vil kunne indgå i større statistiske analyser. PhD forløbet er 4-årigt og indebærer arbejdsdage i centralvisitationen, hvor du primært vil inkludere patienter i projektet og arbejdsdage på Rigshospitalet, hvor du vil foretage skanninger og arbejde med analyser. Du vil skulle arbejde selvstændigt, men under omhyggelig supervision. Vi ønsker derved at skabe optimale mulighed for at du kan opnå unikke kompetencer, som du vil kunne gøre brug af resten af din kliniske og videnskabelige karriere.  

 

Om kandidaten

Vi søger en kandidat med lægefaglig baggrund og gode samarbejdsevner. Tidligere involvering i klinisk eller biomedicinsk forskning samt klinisk psykiatrisk erfaring vil være en fordel.

Den succesfulde kandidat vil gennem dette PhD-studie opnå betydelig erfaring indenfor bl.a. projektstyring, tværfagligt samarbejde, rekruttering af forsøgspersoner, praktisk gennemførelse af PET/MR-skanninger, avancerede dataanalyse-metoder samt præsentation og publicering af videnskabelige resultater.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse efteråret eller snarest muligt derefter. Løn er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være Psykiatrisk Center København, Psykiatriens CVD og Neurobiologisk Forskningsenhed og på Rigshospitalet.

 

Yderligere information

Hvis du har konkrete spørgsmål til projektet, kan du kontakte martin.balslev.joergensen@regionh.dk

 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send din ansøgning via linket senest tirsdag den 04-08-2020 kl. 12:00. Ansøgningen skal indeholde et følgebrev, et CV og eksamenspapirer (karakterudskrift/bevis) og kan derudover også indeholde en liste med publikationer samt relevante anbefalinger.

 

Søg stillingen via linket her på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Kontaktperson
    Martin Balslev Jørgensen
  • Adresse
    Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225509
  • Quick-nr.
    394229
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center København
  • Adresse
    Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Martin Balslev Jørgensen
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225509
  • Quick-nr.
    394229
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.