Region Nordjylland

Brystkirurgi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Overlæge ved Mammakirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

En stilling som overlæge eller afdelingslæge ved Mammakirurgisk afdeling er ledig til besættelse pr. 1. september 2020 eller efter aftale.
 
Mammakirurgisk speciale er en del af Plastik- og Mammakirurgisk afdeling. Afdelingsledelsen består af to ledende overlæger, en afsnitsledende sygeplejerske på operationsafsnittet og en afsnitsledende sygeplejerske på senge-, dagkirurgisk og ambulatorie-afsnittet, som ligeledes er leder for sekretariatet.  Området indgår i Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital link til hjemmesiden.

Afdelingen har tætte samarbejdsrelationer med billeddiagnostisk afdeling, patologi, onkologi, nuklear-medicin og fysioterapi. Den daglige virksomhed er baseret på 5 ugentlige multidisciplinære konferencer. Afdelingen er normeret med 1 ledende overlæge, 3 overlæger og 2 afdelingslæger i det brystkirurgiske speciale.

Afdelingen varetager diagnostik og behandling af mamma-kirurgiske sygdomme. Den kirurgiske behandling er overvejende ambulant, men der er også mulighed for indlæggelse. Afdelingen udfører årligt ca. 850 operationer. En del af disse foretages i samarbejde med plastikkirurgerne i form af primære rekonstruktioner og onkoplastiske indgreb. Hertil kommer ca. 5000 ambulante ydelser i afdelingens ambulatorium. Afdelingen har hele Region Nordjylland som optageområde.

Afdelingen lægger stor vægt på kvalitet og gode patientforløb med inddragelse af patienter og pårørende. Afdelingen er tilknyttet Aalborg Universitets lægeuddannelse og fungerer som undervisningsafdeling for HU-læger i plastikkirurgi, kirurgi og almen praksis.  

Ved interesse kan der tilbydes deltagelse i studenterundervisning, og afhængig af kompetencer kan der søges et klinisk lektorat/professorat ved Aalborg Universitet. Afdelingen deltager i multicenter studier, og der er rig lejlighed til at bedrive selvstændig forskning.

Ansøger skal være speciallæge i kirurgi eller plastikkirurgi og certificeret indenfor fagområdet brystkirurgi. Ved ansættelse som afdelingslæge stiles mod opnåelse af fagområdeuddannelse/certificering i brystkirurgi.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgeren til overlægestillingen vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Ansøger bedes derfor udfylde kompetenceskema.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lars Maagaard Andersen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    7447
  • Quick-nr.
    394268
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lars Maagaard Andersen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    7447
  • Quick-nr.
    394268
  • Indrykningsdato
    09-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.