Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Sygeplejersker til Afsnit for geriatri, stofskifte- og nyresygdomme, Medicinsk afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Dedikation, alsidighed og godt arbejdsmiljø

 

På Afsnit for geriatri, stofskifte- og nyresygdomme vægter vi fagligheden højt, vores arbejdsmiljø er godt og vi har fokus på kompetenceudvikling og sparring. Vi ansætter mennesker med høj faglighed, med engagement og med et ønske om at arbejde på et afsnit med en helhedsorienteret tilgang til vores komplekse patienter. Er det dig?

Vi søger sygeplejersker, både nyuddannede og mere erfarne, som har interesse for specialet. Du skal have lyst til at lære og være med til at bidrage til en høj faglighed omkring vores patienter. Du skal trives i en travl hverdag som kan være både omskiftelig og uforudsigelig.

Til gengæld får du en arbejdsplads med en synlig ledelse, godt kollegaskab og et godt samarbejde med andre faggrupper og andre afdelinger og afsnit på sygehuset. Vi samarbejder bl.a. med Steno Diabetescenter og Sygehusets dialyseambulatorium. Vi har tværfaglige konferencer og fokus på en tværfaglig problemløsning. Du står ikke alene.

Vi tilbyder en mentorordning, hvor du følger en erfaren kollega. Vi lægger vægt på, at du som ny føler dig sikker i dine arbejdsopgaver og selv vurderer dig klar til at tage mere ansvar. Vi arbejder med skills træning og du vil på sigt få mulighed for yderligere kompetenceudvikling og varetagelse af særlige opgaver i afsnittet, eksempelvis med fokus på studerende.

Stillingen er med blandede vagter, og vi tilbyder høj grad af fleksibilitet i forhold til planlægning af weekendarbejde.

Du er meget velkommen til at besøge os til en uforpligtende kop kaffe, hvis du er interesseret i at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde.

Yderligere

Ansættelsessamtaler holdes løbende, dog senest i uge 35.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster.

 

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Kristina Egerup
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    009763
  • Quick-nr.
    394304
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Kristina Egerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    009763
  • Quick-nr.
    394304
  • Indrykningsdato
    10-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.