Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup

Lægesekretær med hjertet det rette sted

Vi søger en ny lægesekretær til vores sekretærteam, så smiler du med stemmen, elsker du at servicere og gribe bolde i luften, kan du lide at sidde i front og nyde at være første kontakt til vores patienter? Så er det lige dig, vi vil ansætte i en stilling som lægesekretær i Afdeling for Hjertesygdomme, Gentofte Hospital.

Derudover tænker vi, du er skarp til registrering, god til koordinering af patientforløb og erfaren i Den danske kontaktmodel. Er du også fyldt med energi, gåpåmod og sprudler af gode idéer, så er det hvad vi har brug for, da vi har et mål om at blive Danmarks bedste hjerteafdeling.

 

Vi tilbyder:
En bred vifte af lægesekretæropgaver med telefonbetjening af vores patienter, booking og registrering samt tværfaglige opgaver som vores kerneopgaver.

Vi arbejder i lægesekretærgruppen med hele patientforløbet i Sundhedsplatformen, som har givet arbejdsglæden og den faglige stolthed et stort løft.

Vi tilbyder desuden en afdeling med fokus på korrekt registrering og hvor lægesekretærernes indsats er meget værdsat.

 

Vi forestiller os:
At du er nysgerrig, positiv og løsningsorienteret. Du prioriterer at tage ansvar for dine opgaver, som du følger helt til dørs.

At du er en god kollega, der vil fastholde et godt arbejdsmiljø og vil bidrage til det gode tværfaglige arbejde.

 

Vores forventninger:
Du har en baggrund som lægesekretær og meget gerne erfaring med ambulatoriefunktioner. Bredt kendskab til Sundhedsplatformen er et krav.

Vi prioriterer et tilrettelagt introduktionsforløb og har allerede planlagt grundig oplæring af dig, så vi venter i spænding på din ansøgning.

 

Vi lægger vægt på at finde den helt rigtige profil til vores team og venter gerne på den rette kandidat, en som dig der har en høj faglig stolthed, som afspejles i dit arbejde, også når det går stærkt.

Du er meget velkommen til at komme på besøg og se vores afdeling efter aftale.

 

Ansøgningsfrist:
Fredag den 14. august 2020
Samtaler forventes afholdt løbende.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Ledende sekretær Charlotte Lind Jørgensen, tlf.: 3867 3546.

 

Om afdelingen

Afdelingen består af fire sengeafsnit – tre på Gentofte og et på Herlev Hospital, flere ambulatorier der varetager forskellige undersøgelser og kontroller indenfor hjerteområdet, en pacemakerklinik og en operationsklinik. Her foretages alle former for kardiologiske undersøgelser og behandlinger – herunder invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, implantation af pacemakere og ICD-enheder, radiofrekvensablation samt elektrofysiologiske undersøgelser. Hertil kommer pleje, kontrol og rehabilitering af patienter med hjertesygdomme.

Vi har mange korte patientforløb, og det stiller krav til både faglighed og kommunikation. Vores kerneværdi er, at patienterne er de vigtigste personer i vores afdeling, og at de ikke er besværlige eller forstyrrende, men grunden til, at vi er her. Vi ønsker, at afdelingen er kendt for at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør herfor ved at vægte samarbejde højt - både internt og eksternt.

 

Du kan se mere om Afdeling for Hjertesygdomme og Herlev og Gentofte Hospital på www.gentoftehospital.dk eller www.herlevhospital.dk.

 

Herlev og Gentofte Hospital har en ambition ”Godt behandlet” som ved konkrete handlinger skal gøre en forskel for både for patienter, pårørende og personale og derved give personalet en stolthed i det daglige arbejde. Du kan læse mere om dette på hospitalets hjemmeside.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Lind Jørgensen
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225552
  • Quick-nr.
    394354
  • Indrykningsdato
    13-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Charlotte Lind Jørgensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225552
  • Quick-nr.
    394354
  • Indrykningsdato
    13-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.