Spændende og anderledes stilling som lægesekretær til retspsykiatrisk døgnafsnit, Psykiatrisk Afdeling Middelfart
Psykiatrisk Afdeling Middelfart søger pr. 1. september 2020, eller efter nærmere aftale, en uddannet lægesekretær til en stilling som afsnitssekretær med fysisk placering på et af vores retspsykiatriske døgnafsnit. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt efter aftale.
Som afsnitssekretær udfører du opgaver for både plejepersonale, funktionsleder i sengeafsnittet, tværfaglige samarbejdspartnere og mere traditionelle lægesekretæropgaver. Der er i afdelingen 6 afsnitssekretærer – 1 på hvert afsnit. Du sidder således ikke sammen med lægesekretærer i det daglige, men holder pauser, teammøder m.v. med teamet af afsnitssekretærer, som du bliver en del af. Du har mulighed for at udføre en del af jobfunktionen væk fra afsnittet for at få mere ro til eks. skriveopgaver, og her vil du kunne sidde sammen med en eller flere af de øvrige afsnitssekretærer.
Som afsnitssekretær skal du kunne lide at have en central rolle i afsnittet og kunne håndtere at holde hovedet koldt, når opgaverne ”flyver om ørerne af dig”. I vagtstuen, hvor du sidder, er der ofte meget personale, mange der går ud og ind, patientkald fra stuerne og patienter der banker på ved vagtstuen. Du skal derfor have lyst til at være tæt på patienterne, som også nogle gange vil spørge lægesekretæren om noget.
Dine opgaver er f.eks.:
- Indberetning af løn
- Indberetning af tvang til Sundhedsdatastyrelsen
- Bestilling af depotvarer
- Skrivning af journaler, korrespondancer, henvisninger, attester m.v.
- Diverse administrative opgaver for sengeafsnittet – indkalde personale, lave velkomstbreve til nyt personale, bestille IT adgange, være referent ved diverse møder med både personale og patienter m.v.
Er der opgaver du ikke har varetaget før, sørger vi for den nødvendige oplæring!
Du….
- har en godkendt lægesekretæruddannelse
- har gerne erfaring/kendskab fra lignende stilling og gerne erfaring fra psykiatrien
- har en positiv indstilling til udvikling af dig selv, lægesekretærfaget og afdelingen
- kan lide afbrydelser, liv og støj omkring dig
- er fleksibel og har gode koordineringsevner
- bidrager til et godt arbejdsmiljø
- kan lide en ensartet såvel som en omskiftelig hverdag
- har gerne erfaring med PAS og generelt gode IT kompetencer
Vi….
- tilbyder en alsidig stilling, der ruster dig til mange fremtidige opgaver i takt med at lægesekretærfaget udvikles
- tilbyder en stilling, som du selv er med til at præge indholdet af
- vægter fællesskab og samarbejde på tværs af fagligheder
- tilbyder grundig oplæring og mentorordning
- har gode fysiske rammer og en uhøjtidelig tone
- tilbyder gode muligheder for efteruddannelse
Afdelingen
Psykiatrisk Afdeling Middelfart er fordelt på to matrikler, hvor lokalpsykiatrien ligger for sig selv i Teglgårdsparken. Afdelingen består samlet set af 1 almenpsykiatrisk døgnafsnit, 6 retspsykiatriske døgnafsnit, lokalpsykiatri, retspsykiatrisk distriktspsykiatri samt diverse ambulatorier og gruppebehandling.
Lægesekretærgruppen
er en stabil og velfungerende gruppe på 27 engagerede og ansvarsfulde lægesekretærer fordelt på 5 teams, hvor humor og omsorg præger et godt, kollegialt samarbejde. Der er nok at se til, men vi tager os også tid til faglige og sociale tilbud så som intern undervisning, teammøder, månedlige sekretærmøder, ugentlig fælles frokost samt årlig temadag.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 8.00 og 15.30 mandag til torsdag – kl. 15.00 fredag, dog har sekretærgruppen flekstid.
Afdelingen skal have implementeret ny elektronisk journal i 2021, og vi skal i løbet af 2020/2021 have indført talegenkendelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved afsnitssekretærerne på tlf. 51 82 98 50. Ved spørgsmål om sengeafsnittet kan funktionsleder i P2 Naja Taulborg kontaktes på tlf. 24 98 92 64.
Løn og ansættelsesforhold iht. overenskomst. Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest og referencer. Der bedes vedlagt relevant uddannelsesdokumentation og udtalelser til ansøgningen.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 26. juli 2020. Samtaler forventes afviklet tirsdag den 28. juli 2020.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart - Adresse
Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Lotte Kjær Buhl - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2020 - Regionens jobnr.
211766 - Quick-nr.
394375 - Indrykningsdato
13-07-2020 -
Ansøgningsfrist
26-07-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Demensklinik Fyn, Neurologisk Afdeling N, Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Ansvarsbevidst og struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdelingen for Hjertesygdomme, Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
LægesekretærOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
04-04-2024 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Neurorehabiliteringsafsnit NR, Neurologisk Afdeling N, Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Lægesekretær med mulig vagtplanlæggerfunktion til Røntgen og Skanning, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
LægesekretærOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Kollega med lyst og evne til sekretæropgaver søges
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024