Region Midtjylland

Nyresygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus

Sygeplejerske ved Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en sygeplejerske på 37 timer pr. uge fra den 1. september 2020.

Nyremedicinsk sengeafsnit har speciale i akut og kronisk nyresygdom, herunder peritonealdialyse og nyretransplantation. Sengeafsnittet har 22 sengepladser. Patienterne er kronisk syge og har ofte flere konkurrerende sygdomme og har behov for både medicinsk og kirurgisk sygepleje. Indlæggelsestiden varierer fra timer til måneder, og vi har patienter fra 18 år til +100 år. Der er overvejende tale om korte indlæggelser, og da 80 % af patienterne indlægges akut direkte i afsnittet, kan dagene være uforudsigelige.

Vi er en harmonisk personalegruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med en stor spredning i både alder og anciennitet. Vi har et godt kollegialt sammenhold og et godt arbejdsmiljø.
 
Vi søger en sygeplejerske
  • som har lyst til at yde medicinsk sygepleje til patienten med kronisk nyresygdom, flere konkurrerende lidelser og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
  • som er i stand til at holde overblik og fokus, når der er mange opgaver, og dermed kan prioritere opgaverne og omstille sig
  • som er interesseret, opsøgende, ansvarlig, selvstændig og med et godt humør
     
Afsnittet byder på et meget varieret patientklientel og arbejdsopgaverne kan eksempelvis være
  • opstart af peritonealdialyse til patienten, som skal dialyseres via natmaskine i eget hjem
  • modtagelse af patienten i hæmodialyse, der indlægges grundet infektion
  • planlægning og samarbejde med primær sektor om overgangen til hjemmepleje
  • sygepleje til patienten med akut nyresvigt, som skal opstarte dialyse og tage stilling til fremtidig dialyseform
  • modtagelse af og sygepleje til den akut dårlige patient, der kræver hurtig intervention og tværfagligt samarbejde
  • præ- og postoperativ sygepleje til patienten, som modtager en nyre fra en levende eller en nyligt afdød donor
  • præ- og postoperativ sygepleje til levende donorer
  • præ- og postoperativ sygepleje til elektive, dagskirurgiske indgreb eksempelvis dialyseadgangsveje
  • palliativ sygepleje til patienten, som ikke længere ønsker dialyse, eller patienten hvor vi vurderer at opstart af dialyse ikke er muligt
 
På nyremedicinsk sengeafsnit er vi stolte af
  • veltilrettelagte patientforløb
  • at være et afsnit, hvor patienter med kronisk nyresygdom er trygge
  • et godt kollegialt samarbejde, hvor vi hjælper og støtter hinanden
  • at have dygtige og engagerede læger, der altid er parate til at dele ud af deres viden
  • at have en åben og ligefrem dialog mellem ledelse og medarbejdere
  • et afsnit med fokus på kompetenceudvikling af den enkelte sygeplejerske
 
Udvikling for os er, at vi til stadighed lærer nyt indenfor vores speciale bl.a. via
  • samarbejdet med vores patienter og pårørende
  • jævnlige sygeplejekonferencer
  • daglige tværfaglige konferencer
  • introduktion til specialet
  • årlig temadag
  • nefrologikurser i lokalt og regionalt regi 
 
Vi arbejder i 8 timers blandede vagter (dag, aften og nat) og har indflydelse på egen vagtplan gennem Min Tid samt hensyntagen til, at arbejdsliv og privatliv skal kunne hænge sammen for at man trives. Der skal påregnes ca. 8 aften/nattevagter på 4 uger.

Vi arbejder hver 3. weekend i 8 og 12 timers vagter, og der vil være mulighed for at arbejde hver 4. weekend i 12 timers vagter efter endt oplæring.

Vi opfordrer dig til at kigge på afdelingens hjemmeside på  www.auh.dk under Nyresygdomme eller ringe til afdelingssygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen på 4046 0809.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Løntoft Mathiesen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23241
  • Quick-nr.
    394380
  • Indrykningsdato
    14-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Lotte Løntoft Mathiesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23241
  • Quick-nr.
    394380
  • Indrykningsdato
    14-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.