Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup

Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Klinik, Gentofte Hospital

Kunne du tænke dig at arbejde i et velfungerende ambulatorium med erfarne kolleger?

Vi søger en ny kollega til vores hjertemedicinske klinik, med primær funktion i Hjerterehabilitering og Lipidklinikken, samt til at udføre sygepleje ved undersøgelser i forbindelse med udredning og behandling af hjertekarsygdomme. Stillingerne er fra 01.09.2020 og timetal kan aftales individuelt.

Arbejdet er meget selvstændigt med rig mulighed for sparring med sygeplejersker indenfor området. I rehabilitering og i lipidklinikken kan du sætte dit eget præg på hverdagen, og du følger dine patienter fra start til slut i det ambulante forløb.

 

Lidt om Hjertemedicinsk klinik:

Vi er en velfungerende klinik med 18 erfarne kardiologiske sygeplejersker, som har mange funktioner indenfor kardiologien. Vi ser patienter i hjertesvigt- rehabiliterings- klinikker, samt patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Der udføres også arbejdstest, CT scanninger, DC konverteringer og forskellige ultralydsscanninger.

 

I Hjertemedicinsk Klinik er vores vision, at både patienter, pårørende og personale oplever at blive godt behandlet.

 

Om os:

  • Vi har mange korte patientforløb med individuelle sygeplejekonsultationer, der stiller krav til høj faglighed og kommunikation
  • Vi har et tæt samarbejde med lægerne i klinikken og er gode til at hjælpe hinanden
  • Vi arbejder på tværs af faggrupper og sektorer 
  • Vi sætter et godt arbejdsklima højt på dagsordenen, og vi stiller krav til hinanden
  • Vi ønsker konstant at blive bedre til det vi gør og sparrer med hinanden gennem faste ugentlige møder
  • Vi kan lide at være sammen og bekymrer os om hinandenVi giver en grundig introduktion og oplæring i dit nye arbejde
  • Vi arbejder kun på hverdage

 

Om dig:

  • Du er uddannet sygeplejerske med en bred kardiologisk erfaring og efteruddannelse
  • Du må meget gerne have erfaring med rehabilitering og lipidpatienter og lyst til at udvikle dine kompetencer indenfor dette område.
  • Du gør alt for at patienter og pårørende føler sig godt behandlet.
  • Du har gå-på-mod, er innovativ, og kan kombinere det patientrelateret med administrative funktioner som indkaldelser, bestilling af diverse prøver/undersøgelser mv.
  • Du skal have et godt overblik og være god til at kommunikere.
  • Du er en god kollega, som kan bidrage til et godt arbejdsklima og bringe smilene frem i en til tider travl hverdag

 

Generelt om afdelingen:

Afdeling for Hjertesygdomme ligger på både Herlev og Gentofte Hospital. Afdelingen har et samlet optageområde på 1,2 millioner indbyggere, og har en stor samlet aktivitet – i 2019 havde vi ca. 12.000 indlæggelser og ca. 60.000 ambulante besøg. Afdelingen har universitetsfunktion samt status som Center of Global Excellence for pleje, behandling og forskning i international særklasse.

Afdelingen består af sengeafsnit og ambulatorier på begge matrikler, en pacemakerklinik og en operationsklinik. Her foretages alle former for kardiologiske undersøgelser og behandlinger – herunder invasiv diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom, implantation af pacemakere og ICD enheder, radiofrekvensablation samt elektrofysiologiske undersøgelser. I beskriverenheden gennemgås ca. 80.000 ekg’er årligt.

 

Begge matrikler har veletablerede forskningsenheder. Sygeplejeforskning er et indsatsområde, hvorfor der er ansat en sygeplejerske i et seniorforskerforløb til bl.a. at forestå forskning i klinisk sygepleje samt vejlede og støtte i lokale udviklings – og forskningsprojekter. 

 

Hvis du vil høre mere om afdelingen er du velkommen til at kigge forbi eller kontakte afdelingssygeplejerske Christina Hupfeld på tlf. nr. 20572466

Ansøgningsfrist 12.08. 2020.

Du kan læse mere om afdelingen på www. Sundhed. dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Lind Jørgensen
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225584
  • Quick-nr.
    394421
  • Indrykningsdato
    15-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Charlotte Lind Jørgensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    225584
  • Quick-nr.
    394421
  • Indrykningsdato
    15-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.