Region Nordjylland

Intensiv

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Sygeplejersker til Intensiv Hjørring

Der søges sygeplejersker til Intensivafsnittet i Hjørring med ansættelse pr. 1.oktober 2020, eller efter aftale.
Intensivafsnittet modtager patienter fra organkirurgisk, ortopædkirurgisk, gynækologisk-ob­stetrisk, pædiatrisk og medicinsk afdeling til intensiv observation, pleje og behandling.
Intensiv har integreret 4 intermediære pladser, som står til rådighed for patienter der ikke opfylder visitationskriterierne til intensivpladser, men som på den anden side er i en grad af kritisk fase, som indikerer behov for tættere observation, pleje og behandling.
Opvågningen hører organisatorisk sammen med intensiv og modtager patienter fra de samme specialer til postoperativ observation og pleje. Opvågningen har eget personale, men en mindre del af funktionen dækkes ind af sygeplejersker fra intensiv.
 
Vi er en del af Afdelingen for Anæstesi og Intensiv, der varetager anæstesi og opvågning i Regionshospital Nordjylland Hjørring og Frederikshavn.
 
Vi kan tilbyde
  • Et struktureret introduktionsforløb der tager udgangspunkt i dine behov og kompetencer
  • En engageret og fagligt dygtig personalegruppe som gerne deler deres erfaring med dig
  • En spændende arbejdsplads med fokus på sygepleje, kvalitet og høj faglighed
  • Faglig og personlig udvikling
  • Indflydelse og fleksibilitet i forhold til arbejdstidsplanlægning via MinTid
  • Gode arbejdsforhold med blandt andet lyse og rummelige fysiske rammer
  • Specialuddannelsen i Intensiv Sygepleje, når du har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske
 
 
Vi forventer, at du
  • Er engageret, fagligt dygtig og motiveret i forhold til nye faglige udfordringer og engageret i at præge den faglige udvikling i afsnittet
  • Har fokus på helheden i forhold til patienten og kan inddrage denne og de pårørende i sygeplejen
  • Ønsker at bidrage til et godt mono- og tværfagligt samarbejde
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er robust, stabil, kan trives og agere i et uforudsigeligt miljø med et højt patientflow
  • Har 2 års klinisk erfaring eller mere, med observation og pleje af akut påvirkede patienter for eksempel fra kardiologi, lungemedicin, kirurgi, akutmodtagelse. Erfaring kan til dels være erhvervet som studerende i akut/intensivt afsnit
  • Er indstillet på senere at gennemføre specialuddannelsen som intensiv sygeplejerske, hvis uddannelsen ikke haves
 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 24.8. 2020.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afsnitsledende sygeplejerske Lone Franciska Nielsen, telefon 97 64 11 11. Pga. ferie 18.7.-9.8. 2020 går henvendelser vedr. jobopslaget videre til Klinisk Afsnitskoordinator Rikke Borregaard.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Lone Franciska Nielsen
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    7471
  • Quick-nr.
    394426
  • Indrykningsdato
    15-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Lone Franciska Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    7471
  • Quick-nr.
    394426
  • Indrykningsdato
    15-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.