Udskrivelseskoordinator til Neurokirurgisk sengeafsnit U1 søges pr. 01.10.2020
Vi søger en sygeplejerske i en nyoprettet stilling, som udskrivelseskoordinator, hvor du skal være med til at udvikle den gode udskrivelse.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Sengeafsnit U1 arbejder kontinuerligt på at forbedre det neurokirurgiske patientforløb, og som et led i dette har Region Syddanmark valgt at prioritere midler til somatiske afdelinger med mange tværsektorielle forløb. Derfor har vi på afsnit U1 fået mulighed for at etablere denne nye funktion, hvorfor du skal være indstillet på, i samarbejde med afdelingssygeplejersken, at udvikle stillingen som udskrivelseskoordinator, samt deltage i andre udviklingstiltag i forhold til udskrivelse af den komplekse patient. Du kan her læse funktionsbeskrivelse for udskrivelseskoordinator
Formålet med den nye funktion er at skabe bedre sektorovergange for patienter med komplekse tværsektorielle forløb. Da udskrivningsfunktionen hovedsagelig foregår på hverdage i dagstiden, foregår arbejdet kl. 7-15.
For at sikre vedligeholdelse af kompetencer, indgår udskrivningssygeplejersken dog i et vist omfang også i det daglige kliniske arbejde, med weekendvagt hver 4 weekend, samt i afsnittets helligdagsrul.
Hvem er vi:
På U1 plejer og behandler vi både elektive og akutte patienter med klassiske neurokirurgiske diagnoser, som indbefatter tumor cerebri, hovedtraumer, blødninger i hjernen, samt forskellige karmisdannelser.
Indlæggelsesforløbene er vidt forskellige. Nogle forløb er korte postoperative, hvor patienten er selvhjulpen, og andre er længerevarende og mere komplekse. Fælles er dog, at du bliver en del af et spændende speciale, hvor hverdagen er uforudsigelig
og patientflowet stort. Der er plads til faglig sparring, og vi drager omsorg for hinanden i afsnittet.
Vi har i afsnittet en observationsstue med plads til 2 patienter, og til efteråret 3 patienter. Patienterne på denne stue vil have behov for fast overvågning, men ikke invasiv monitorering. Stuen skal bemandes med personale hele døgnet, alle ugens syv dage. Derudover har vi 9 stationære neurokirurgiske sengepladser.
Afsnittets værdigrundlag tager udgangspunkt i "Den gode Sygepleje", og vi har fokus på OUH's kodeks: "Patienten først, højeste faglighed samt helhed og ansvar".
Afsnit U1 er fysisk beliggende på 7. sal, hvor også Respirationscenter Syd’s ambulatorium samt deres Regionfunktion er placeret.
I alle ferier sammenlukkes U1 med Universitetscenter for Rygkirurgi, som også er beliggende på 7. sal, og som derfor er en tæt samarbejdspartner. Dette betyder, at vi har gode muligheder for sammenhængende ferie, og at ferieønsker videst muligt opfyldes.
Særlige opgaver knyttet til funktionen:
Funktionsområdet vil være en vekselvirkning mellem pleje, koordinering og administrativt arbejde i forhold til udskrivelse, herunder:
- Daglige samtaler med de involverede plejepersoner for at sikre al væsentlig information om patienten, som deles og bruges konstruktivt i planlægning af udskrivelsen.
- Kontakt til hjemmepleje/hospice m.m. både telefonisk og via Cosmic
- Samarbejde med patienten og de pårørende i forhold til udskrivelse
- Dagligt overblik over nuværende og kommende udskrivelser, og her ud fra lægge en plan for patienterne sammen med det primære plejepersonale.
- Gennemgang af plejeforløbsplan eller udskrivningsrapport med patient/pårørende.
- Ved behov arrangere undervisning og/eller udarbejde instrukser/videoer i samarbejde med Hjemmeplejen
Vi tilbyder:
- En spændende og afvekslende hverdag, hvor der er mulighed for både at arbejde med den grundlæggende og specialiserede sygepleje, samt den rehabiliterende pleje
- Stor indflydelse på egen arbejdstid, da vi har implementeret MIN TID
- Individuelt oplæringsprogram og undervisning i det neurokirurgiske speciale på fastsatte dage i løbet af det første år
- Deltagelse i OUH`s nye fælles introduktionsprogram
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling, som tager udgangspunkt i afdelingens kvalifikationsmodel- og kompetencemodel
- En personalegruppe der er kendetegnet ved at have fokus på høj faglighed, arbejdsglæde og fleksibilitet. Derudover er vi engagerede, og har et rigtigt godt samarbejde - både mono og tværfagligt
- Personalegruppen vil stå dig bi og gøre, hvad de kan for, at du vil falde til i afsnittet
Vi forventer, at vores nye kollega:
- Er uddannet sygeplejerske med minimum 2 års klinisk erfaring
- Har måske erfaring fra andre specialer eller primær sektor
- Har kendskab til SAM:BO aftalerne, samt de tilbud som kommunerne har i forhold til diverse rehabiliterings- og rekreationstilbud
- Udstråler ro og kan lide at have mange bolde i luften
- Er i stand til at arbejde både selvstændigt, men kan også indgå i et tæt samarbejde med kolleger og andre tværfaglige samarbejdsparter
- Kan oplære afsnittets nye personaler i at koordinere udskrivelse af patienter
- Er afsnittets ”ansigt” udadtil i forhold til koordinering af udskrivelser, og skal derfor være imødekommende og opsøgende i forhold til at sikre samarbejdet på tværs af sektorer, samt sammen med patienter og pårørende
- Har interesse i at deltage aktivt i afsnittets sygeplejefaglige udvikling, som bl.a. foregår via strategi- og forbedringstavler
Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse og glæder os til at høre fra dig.
Ved yderligere spørgsmål
Er du meget velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Mette Sys Larsen på tlf. 23 23 44 46 eller stedfortræder Maj-Britt Kildegaard på tlf. 65 41 25 11, eller evt. komme på besøg i afsnittet.
.
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.
Vi beder dig benytte linket nederst på siden, når du fremsender din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23.08.20.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 28.08.20.
Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Winnie Damsbo - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2020 - Regionens jobnr.
211779 - Quick-nr.
394441 - Indrykningsdato
16-07-2020 -
Ansøgningsfrist
23-08-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×