Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230, 5000 Odense C

Afdelingslæge til affektivt team, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Vi søger pr. 1. januar 2021 en afdelingslæge til vores ambulante team, affektivt team. I teamet udreder, diagnosticerer og behandler vi børn og unge inden for det affektive område i aldersgruppen fra 7 - 19 år. Affektivt team løser opgaver på hoved-, regions- såvel som højt specialiseret niveau. Afdelingen har løbende intern undervisning og ekstern supervision, og som afdelingslæge vil du indgå  i undervisning og vejledning af yngre læger og andre personalegrupper. 

Som vores nye afdelingslæge bliver du en del af en større lægegruppe med både speciallæger og yngre læger under uddannelse.  

Dine kompetencer 

  • Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Du har gode samarbejdsevner - også i komplekse krydsfelter, hvor du arbejder netværksbaseret, tager initiativ og ansvar 

Vi tilbyder 

  • En spændende stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med udredning og behandling på det affektive område
  • Dedikerede kollegaer 
  • Mulighed for at udfolde dine faglige og personlige kompetencer 
  • Mulighed for at indgå i forskning/kvalitetsarbejde


Om afdelingen 

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingen er regionens universitetsafdeling på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Ifølge specialeplanen dækker BUP-O Fyn for patienter på hovedfunktionsniveau, og hele Region Syddanmark for patienter på regions- og højt specialiseret niveau. Det skaber muligheder og perspektiver i vores daglige arbejde og faglige udvikling.  

Vi vægter forskning og uddannelse højt og ønsker, at afdelingen vedvarende befinder sig i toppen af dansk børne- og ungdomspsykiatri. 

Børne- og ungdompsykiatrien i Region Syddanmark er organiseret i to selvstændige afdelinger. I vores afdeling har vi organiseret os i fire funktionsområder. Vores ambulatorier arbejder i teams inddelt efter diagnosegrupper. Afdelingen har et døgn- og dagafsnit med 22 senge og herunder regionens fire børnesenge. 

Afdelingen har i alt omkring 165 ansatte. 

 

Løn- og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem FAYL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokalløndannelse. Dette betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. 


Hvis du vil vide mere 

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos ledende overlæge Ulla Skov Jørgensen på tlf. 99 44 86 04 eller pr. mail via vores sikre e-postkasse psykiatrisygehuset@rsyd.dk (husk at skrive att: BUP-O i emnefeltet). 

Ansøgningsfristen er den 13. august 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. august 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Funktionsbeskrivelse for afdelingslæger

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Helle Bay Andersen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    211812
  • Quick-nr.
    394568
  • Indrykningsdato
    21-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, indgang 230, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Helle Bay Andersen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    211812
  • Quick-nr.
    394568
  • Indrykningsdato
    21-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.