Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Én af vores dygtige kolleger har søgt nye udfordringer, derfor leder vi med med lys og lygte efter en uddannet lægesekretær til vores Team 1 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2020. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Team 1 består af flere afsnit - afsnit 1,2, 3, 6 samt afsnit Neuro. Din ansættelse vil primært være i afsnit Neuro, hvor du vil arbejde tæt sammen med fire kolleger.

Teamstrukturen for sekretærerne i afdelingen er forholdsvis ny, da vi igennem hele efteråret 2019 har arbejdet bevidst med ensretning og gennemsigtighed i vores arbejdsgange. Røntgen og Skanning er en afdeling, som igennem de sidste 2-3 år, har fusioneret røntgenafdelingerne på hhv. Nørrebrogade, Tage Hansens Gade og Skejby, og derfor får du også 41 skønne kolleger fra den samlede sekretærgruppe. Vi er godt i gang med at skabe en bæredygtig arbejdskultur på vej mod et ”fælles vi”. Vi har i efteråret afholdt fyraftensmøder, workshops og i starten af 2020 har alle, såvel leder som sekretærer, været afsted på camps, hvor vores primære fokus har været faglig og personlig udvikling og ikke mindst samarbejde.

Afsnit Neuro tilbyder patienter med lidelser i hoved, hals og ryg undersøgelser, diagnostik samt specielle behandlinger (intervention). På Røntgen og Skanning er der for flere år siden indført talegenkendelse, hvor sekretærerne ikke skriver notater.

Dine primære opgaver bliver i første omgang, sammen med to andre kolleger, at booke patienter til specielle behandlinger (intervention - f.eks. trombektomi, osv.), som sidestilles med operationsbooking.

I afsnit Neuro er der mange akutte patienter til intervention og MR, hvor vi som lægesekretærer er tovholder på at sikre gode og sammenhængende patientforløb. Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt med de øvrige faggrupper i afsnittet som henvendelser fra Aarhus Universitetshospital og de øvrige hospitaler i regionen samt Region Nordjylland.

Har du lyst og mod til at være en del af sekretærgruppen på Røntgen og Skanning, Team 1 - så leder vi en personprofil med nedenstående egenskaber
  • Uddannet lægesekretær (andet kommer ikke i betragtning)
  • Kan arbejde i et spænd mellem RIS og EPJ eller er hurtig til at tilegne dig disse færdigheder
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, som du forstår at sætte i spil
  • Er anerkendende i din tilgang til såvel patienter, kolleger og samarbejdspartnere
  • Har viden om gældende patientrettigheder samt registreringspraksis
  • Er ansvarsbevidst, struktureret og fleksibel - og tør lade egne grænser udfordre, såvel fagligt som personligt
  • Deltager aktivt i oplæring af lægesekretærelever
  • Fleksibel og i besiddelse af et positivt livssyn
  • Godt humør og stabil arbejdskraft.

Vi tilbyder til gengæld
  • engagerede og dygtige kolleger, hvor der er plads til både humor og alvor
  • 41 kolleger, som arbejder imod bæredygtighed i arbejdsopgaverne
  • et team, hvor vi både mono- og tværfagligt hjælper og supplerer hinanden
  • selvstændigt og alsidigt arbejde
  • nysgerrig på vores kollegers observationer og forslag til ændringer
  • vægter åbenhed, refleksion og tid til at diskutere problemstillinger
  • grundig oplæring
  • mødetider som planlægges mellem 06.30 og 15.00 mandag til fredag.

Stadig interesseret? Så skynd dig at sende din ansøgning - vi er klar til at læse den.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte sekretærerne i afsnit Neuro på 7845 6151 eller ledende lægesekretær Dorthe Lund Jensen på 6171 4658 (ferie til og med uge 32, 2020).

Samtaler vil blive afholdt i uge 34, 2020.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23329
  • Quick-nr.
    394601
  • Indrykningsdato
    23-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Dorthe Lund Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    23329
  • Quick-nr.
    394601
  • Indrykningsdato
    23-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.