Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Lægesekretær til klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Har du lyst til at møde nye udfordringer ved at arbejde i et spændende diagnostisk speciale? 

Vi søger en lægesekretær til Klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk afdeling (KFNM), Bispebjerg og Frederiksberg Hospital pr. 1.oktober eller snarest derefter. Du vil indgå i et team med 3 lægesekretærer, der dækker sekretariatsfunktionen på afdelingens afsnit på henholdsvis Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Vi er en afdeling med højt motiverede medarbejdere, der består af mange forskellige faggrupper. Vi lægger vægt på engagement og faglighed i løsning af de daglige opgaver. Ud over kerneydelsen - diagnostiske undersøgelser – vægter vi uddannelse og forskning højt.

 

Afdelingen varetager et bredt udsnit af undersøgelsestyper indenfor specialet klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Vi råder blandt andet over flere helt moderne PET/CT-, samt flere SPECT/CT- og SPECT-skannere, gammakameraer, DEXA-skannere, ultralydsapparater samt diverse udstyr til fysiologiske undersøgelser.

I løbet efteråret forventer vi at kunne tage vores dedikerede 015-H20- cyklotron i drift.

 

Du vil få en nøglerolle i afdelingen, da en af dine primære arbejdsopgaver er booking og indkaldelse af patienter til undersøgelser.

Du vil være en central figur i forhold til alle de understøttende funktioner, der er nødvendige for at afdelingen kan levere gode patientforløb. Dette gælder også for de mange patienter vi får henvist fra praktiserende læger/speciallæger og andre regioner.

Udover booking af undersøgelser, vil der være mange forskellige arbejdsopgaver, herunder telefonisk kontakt til patienter og henvisende afdelinger omkring patientforberedelse, besvarelse af telefonopkald, patientmodtagelse, forberedelse af tværfaglige konferencer og mange andre opgaver.

Sekretærteamet løfter også en række administrative opgaver, såsom varebestilling, samt vedligeholdelse og udfærdigelse af patientinformationer.

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og udfordrende arbejde i en spændende afdeling med høj faglig aktivitet og professionalisme.
  • En afdeling med engagerede og dynamiske medarbejdere.
  • Et godt tværfagligt arbejds- og uddannelsesmiljø.
  • Grundig oplæring og efteruddannelse.

 

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lægesekretær
  • Har lyst til at arbejde i AGFA RIS/PACS, erfaring er en fordel men ikke et krav,
  • Har lyst til at arbejde i Sundhedsplatformen, erfaring er en fordel men ikke et krav,
  • Er interesseret i en god patientkontakt og er servicemindet overfor patienter og pårørende.
  • Har mod på at arbejde i en travl afdeling, også på tværs af faggrupper.
  • Er positiv og imødekommende - og har gode kommunikative færdigheder.
     

Send os din ansøgning, hvis du har lyst til at være en del af en afdeling der satser på:

  • At bidrage til gode sammenhængende patientforløb i samarbejde med de kliniske afdelinger.
  • Trivsel – og faglig udvikling.
  • Tværfaglige kompetencer og samarbejde.
  • Forskning, udvikling og uddannelse.

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der kan forventes forskudt tjenestetid mellem kl. 7.00 og 18.00

I ansættelsen er man er tilknyttet afdelingens funktioner på begge matrikler. Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på HK området.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Anita Larsen på tlf. 2138 1056 

Ansøgningsfristen er 23. august 2020  

Du kan læse om vores afdeling på vores hjemmesider og Instagramprofil

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-fysiologisk-og-nuklearmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-fysiologisk-nuklearmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

    @kfnm.bispebjerghospital     

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Anita Larsen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225381
  • Quick-nr.
    394674
  • Indrykningsdato
    27-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Anita Larsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225381
  • Quick-nr.
    394674
  • Indrykningsdato
    27-07-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.