Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Lægesekretær i FAM, OUH Svendborg Sygehus

Lægesekretærgruppen i FAM søger forstærkning

Med baggrund i interne rokader i sekretærgruppen søger vi en lægesekretær, 34 timer/uge i FAM på Svendborg Sygehus. Stillingen er som udgangspunkt et vikariat på 2 år, gerne fra 1. september 2020, eller snarest derefter.

Arbejdet i FAM er spændende og alsidigt, og vi kan love, at ingen dage er ens. Dette er blot en af grundene til, at arbejdet som sekretær i FAM er noget helt særligt. I FAM ser du patienterne fra første færd, når de træder ind i huset i vores akutfunktion. Uanset hvad patienten fejler, håndterer vi den akutte fase og behandler patienterne, enten så de kan komme hjem igen, eller komme sikkert og hurtigt videre op i huset.

Denne unikke mulighed for at få viden og erfaring i arbejdet med talrige specialer giver stor alsidighed i jobbet og udvider dine kompetencer. Du vokser fagligt og bliver bedre til også at hjælpe vores patienter godt videre i forløbet. Tværfagligheden er i fokus, og vi er alle afhængige af hinanden for at få hverdagen til at fungere bedst muligt.

Medicinsk Afdeling M og Fælles Akutmodtagelse/FAM er én afdeling. Vi er OUH Svendborgs største afdeling, og vi varetager både akutte og planlagte patientforløb. Vore ambulante teams er underopdelt i de medicinske specialer, og vi har 3 større sengeenheder i huset. Dette giver god mulighed for interne rokader, ligesom en fast ansættelse i løbet af vikariatet er sandsynlig.

Stillingen er som udgangspunkt på 34 timer/uge med weekendvagt hver 2. weekend. Vagtskema fås i god tid, og man kender sine arbejdsweekender ud fra et fast rul. Samtidig er der behov for fleksibilitet i forhold til vagtplanlægning i forbindelse med eksempelvis sommerferie.

Dine opgaver vil være alsidige og kan bestå af alt fra modtagelse og telefonbetjening af patienter, pårørende og samarbejdspartnere til opsamling på talegenkendte notater og skrivning af akutte notater. Du må derfor forvente et job med megen patientkontakt. Registrering af indlæggelse, ambulant og skadestuebesøg, data til Ulykkes Analyse Gruppe og lignende er også en vigtig del af kerneopgaven.

Er du en stabil og pligtopfyldende medarbejder, som tilgår opgaverne åbent og positivt, så er det lige dig, vi leder efter.

Vi tilbyder:

  • spændende tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
  • en grundig oplæring, så du føler dig godt rustet til arbejdet. Du starter med fuld oplæring på en arbejdsstation, før du oplæres i det næste. Sekretærfunktionen i FAM har 3 forskellige arbejdsstationer
  • en stor gruppe på ca. 55 andre sekretærkolleger, der er klar til at hjælpe dig overalt i huset
  • stor variation i hverdagen grundet mange forskellige opgaver
  • mulighed for løbende kompetenceudvikling, med eksempelvis intern undervisning, årlige temadage og personalemøder hver 6. – 8. uge
  • fleksibilitet og mulighed for selv at definere og præge opgaveløsningen
  • ansvar for særlige opgaver
  • en afdeling, hvor vi er glade for at gå på arbejde

Vi ønsker en kollega: 

  • der er lægesekretæruddannet (ufravigeligt krav) og ikke er bange for forandringer
  • der oplever motivation i et travlt miljø og fortsat bevarer overblikket
  • der altid har patienten og de pårørende i fokus
  • med godt humør og let til smil
  • der er kvalitetsbevidst
  • der evner at holde fokus og prioritere i opgaveløsningen
  • der er stabil

Har du fået lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende (og evt. fortroligt) besøg, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Conni Quorp på telefon 63 20 24 89.

Ansøgningsfrist 23. august 2020

Ansættelsessamtaler forventes afviklet onsdag den 26. august 2020 fra kl. 11.00.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Conni Quorp
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211916
  • Quick-nr.
    394967
  • Indrykningsdato
    05-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Conni Quorp
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    211916
  • Quick-nr.
    394967
  • Indrykningsdato
    05-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.