Region Midtjylland

Neurologisk, Holstebro

Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro

Lægesekretær på Neurologisk afdeling

Uddannet lægesekretær søges til Neurologisk Afdeling og Fysio-Ergoterapi
ved sekretariatsfællesskabet Neurologi og Fysio-Ergoterapi, Onkologisk Afdeling og Ernæringsenheden i, Hospitalsenheden Vest

Vi har mulighederne, hvis du vil være med?
Brænder du for faglig udvikling, og vil du være med til at skabe rammen om det gode patientforløb og det gode arbejdsmiljø? Så er du hjertelig velkommen her hos os!

Da vi har travlt frem mod flytningen til Gødstrup, søger vi pr. 1. september 2020 eller efter nærmere aftale en uddannet lægesekretær til en fast stilling på 37 timer ugentlig fremmøde i Holstebro og en uddannet lægesekretær til et vikariat på 37 timer ugentlig med fremmøde i Holstebro, frem til 1. juni 2021 .

Vi har brug for en kompetent og mødestabil kollega, der ønsker at udvikle sig i en helt unik organisation sammen med engagerede kolleger.

Hvem er vi?
Neurologisk Afdeling og Fysio-ergoterapien er en del af sekretariatsfællesskabet Neurologi, Fysio- og Ergoterapien, Onkologi og Ernæringsenheden. I sekretariatsfællesskabet er vi 34 engagerede lægesekretærer, som udfører specialerelaterede opgaver i tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.
I det neurologiske speciale arbejder vi med jobrotation mellem de forskellige sekretærfunktioner, hvilket betyder, at der er varierende opgaver for alle.

Neurologisk Afdeling består af et sengeafsnit med 28 sengepladser, TCI-akutklinik, daghospital, akutklinik, klinik og terapeutiske funktioner, hvor sekretæren har opgaver både med skrivning og registrering af procedurer på både ambulant og indlagt aktivitet. Receptions- og telefonbetjening, visitation, booking og mange specialopgaver afhængig af evner og interesse.
Endvidere vil du komme til at tage del i forberedelserne i forhold til udflytningen i 2021 til vores nye hospital i Gødstrup.

Vi er kendetegnet for stor ansvarlighed, effektivitet, overblik, forskelligartede opgaver og et godt arbejdsmiljø, hvor vi kerer os om hinanden.

Du vil efter oplæring indgår i en vagtplan, hvor vi for nuværende på hverdage arbejder mellem kl. 7.30-19.00 samt i weekend- og helligdagsvagter mellem kl. 11.00-18.00 ca. 5-7 gange om året.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres på nedenstående link:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=5fc5b525-bd78-4742-9314-6b217e1b80fc

Personprofil
Vi forventer, at du 
  • er uddannet lægesekretær og brænder for forløbskoordinering
  • har interesse for og gerne erfaring med koordinering af patienters behandlingsforløb
  • har en bred IT-forståelse – herunder PAS og MidtEPJ
  • kan prioritere dine opgaver og evner at skabe overblik
  • har gode samarbejdsevner og er positivt indstillet
  • har lyst til at arbejde for et godt samarbejde mono- og tværfagligt
  • er åben og fleksibel og har en positiv tilgang til forandringsprocesser
  • er udviklingsorienteret og er parat til faglig og personlig udvikling
  • har kommunikative færdigheder, der mestre den patientcentrerede kommunikation og samarbejde med egen og andre fagpersoner
Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om vikariatet og Hospitalsenheden Vest på www.vest.rm.dk eller ved at kontakte sekretariatsleder Randi Mogensen på tlf.: 2465 0255 eller
TR Marianne Loff på tlf.: 7843 7000.

Ansættelse fra 1. september 2020 eller efter nærmere aftale.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format). 

Ansøgningsfrist: onsdag den 12. august 2020
Ansættelsessamtaler forventes, at finde sted tirsdag den 18. august 2020.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Kontaktperson
    Randi Gylling Mogenen
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23230
  • Quick-nr.
    394968
  • Indrykningsdato
    05-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Holstebro
  • Adresse
    Lægårdvej 12A, 7500 Holstebro
  • Kontaktperson
    Randi Gylling Mogenen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2020
  • Regionens jobnr.
    23230
  • Quick-nr.
    394968
  • Indrykningsdato
    05-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.