Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ph.d. studerende til Enheden for Børn og Unge med overvægt, Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus

Har du lyst til at prøve kræfter med klinisk forskning? Og har du samtidig lyst til at være en del af en veletableret forskningsgruppe med et godt kollegialt samarbejde på tværs af flere faggrupper? Vi søger to dygtige og engagerede kandidater til ph.d.-forløb. Stillingerne ønskes besat per 01.10.20 eller hurtigst muligt herefter.

Om jobbet

Enheden for børn og unge med overvægt opstarter ambitiøse studier; herunder et langtidsopfølgningsstudie på mere end 6000 børn og unge fra den Danske Data- og Biobank for børn og unge med overvægt samt et randomiseret kontrolleret studie af Enhedens behandlingsmetode i samarbejde med stærke internationale samarbejdspartnere.

Du vil fra starten få et stort ansvar som tovholder på et større forskningsprojekt i tæt samarbejde med resten af forskerholdet og lære at mestre forskningskoordinering, forskningsledelse samt de kliniske undersøgelser. Projekterne forventes at bidrage med helt unik viden om langtidseffekterne af behandling af overvægt, og afdække hvilke grupper af børn og unge i overvægtsbehandling, som er i særligt stor risiko for at udvikle følgesygdomme: Viden som er afgørende for bedre nationale og internationale behandlingsvejledninger i fremtiden til gavn for børn og unge med den kroniske sygdom overvægt.

Enheden for børn og unge med overvægt

Enheden for børn og unge med overvægt holder til på Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus. Enheden er en behandlingsklinik for børn og unge med overvægt, som blev grundlagt i 2008 af overlæge i pædiatri, forskningslektor Jens-Christian Holm. Enheden fokuserer på effektivt at behandle overvægt og dets relaterede komplikationer hos børn og unge, samt på at belyse de medicinske, psykiske og sociale konsekvenser af denne sygdom.

Udover stærke og veldokumenterede behandlingsresultater er enhedens styrke en bred og systematisk dataindsamling, som har fundet sted kontinuerligt siden 2008. I databasen er indsamlet informationer på mere end 6000 børn og unge (>3000 i behandling for overvægt samt >3500 raske).

Den omfattende dataindsamling danner grundlaget for en lang række forskningsaktiviteter, som inkluderer post-docs, ph.d.- og forskningsårs studerende samt øvrige forskningsmedarbejdere, der arbejder tæt sammen med behandlingsdelen. Enheden har desuden mange spændende samarbejdsprojekter med såvel nationale som internationale forskere.

Vi leder efter dig som er

  • Er færdiguddannet kandidat (gerne læge, evt. med ret til selvstændigt virke)

  • Har interesse for at arbejde med børn og unge

  • Er engageret, kvik og hårdtarbejdende

  • Bidrager til et stærkt kollegialt samarbejde, og som kan se fordelen i at løfte i flok

  • Synes det er sjovt at have mange bolde i luften

Vi tilbyder

  • Et ph.d.-forløb med grundig introduktion til klinisk forskning

  • En fagligt og socialt stærk arbejdsplads

  • Et fleksibelt og varierende arbejdsliv

  • Mulighed for selv at have stor indflydelse på udvikling af forskningsprojekter

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Hvis du vil vide mere

Kontakt Læge Christine Frithioff-Bøjsøe, e-mail: chboe@regionsjaelland.dk

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning med relevante bilag inkl. CV senest d. 1. september 2020. Samtaler aftales individuelt.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Christine Frithioff-Bøjsøe
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009898
  • Quick-nr.
    395026
  • Indrykningsdato
    06-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Christine Frithioff-Bøjsøe
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Projektansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    009898
  • Quick-nr.
    395026
  • Indrykningsdato
    06-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.