Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Du har NU chancen for at blive en del af døgnsekretariatet i Akutafdelingen, Akutsygehuset, Kolding

Har du lyst til samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer?
Har du lyst til at arbejde med akutte patienter og få en afvekslende hverdag?
Har du lyst til at give vores patienter den bedste modtagelse?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så læs videre her:

Om os:

Akutafdelingen modtager akutte patienter fra alle specialer hele døgnet. Der er i gennemsnit 140 patienter igennem afdelingen pr. døgn. Som lægesekretærer i Akutafdelingen er vi en stor del af den direkte patientkontakt, da vi modtager  og triagerer patienter til skadestuen, modtager selvhenvendere samt patienter til de øvrige zoner i Akutafdelingen.  
Det er vigtigt, at patienterne føler sig ventet og velkommen under hele deres ophold hos os, og det kræver et godt og tæt samarbejde med hinanden, sygeplejerskerne og lægerne.

Ud over den direkte modtagelse af patienter løser vi mange andre administrative og patientrelaterede funktioner og opgaver. Som eksempel kan nævnes, at vi går med på traumestuer,

Du vil blive en del af et hold på 15 lægesekretærer, der vægter et godt arbejdsmiljø. Det hjælper vi hinanden med at løfte, så vores arbejdsplads er et rart sted at være.
Vi har skiftende vagter (dag, aften, nat, weekend) og dækker døgnet rundt hele året, men vi har et rul og et helligdagsrul, så vi kender vores vagtplaner langt ud i fremtiden. Skiftende vagter giver en varieret arbejdsuge, og lige netop det, ser vi alle som en stor fordel, da det giver os muligheder, vi ellers ikke ville have haft. Prøv det endelig - det kan være vanedannende!

Vi søger en kollega, der

  • Ser det som en selvfølge at være serviceorienteret
  • Er nysgerrig efter at lære
  • Kan lide en uforudsigelig og afvekslende hverdag
  • Er fleksibel, og har gode kommunikative egenskaber og gode samarbejdsevner.
  • Har erfaring fra Akutafdeling/skadestue eller  eller har interesse for det akutte
  • Har et godt humør
  • Kan bevare roen og overblikket i akutte situationer og evner at prioritere.
  • Vil bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er uddannet lægesekretær ( krav)  

Vi kan tilbyde:

  • At blive en del af et stærk tværfagligt team, der samarbejder på tværs, da det er afgørende for gode patientoplevelser
  • En god og alsidig arbejdsplads med plads til forskellighed  
  • Synlig, lydhør og udviklingsorienteret ledelse.
  • En god introduktion. Du vil blive sidemandsoplært af dine kolleger.

Stillingen er med ansættelse pr. 1. oktober 2020. Timetal kan aftales.

Løn: 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. 

 

Hør mere:

Du er meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær for Medicinske sygdomme samt Akutafdelingen Lotte Laasholdt på lotte.laasholdt@rsyd.dk eller direkte telefonnr. 7636 2138.,hvis du vil høre mere om stillingen. Vi viser også gerne vores afdeling frem.

Ansøgning:

Grib chancen - send os din ansøgning senest d. 25. august 2020. 

Samtaler
Der afholdes samtaler d. 27. august eller 28. august 2020. 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.   
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Kontaktperson
    Lotte Laasholdt
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211931
  • Quick-nr.
    395047
  • Indrykningsdato
    06-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lotte Laasholdt
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211931
  • Quick-nr.
    395047
  • Indrykningsdato
    06-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.