Region Syddanmark

Region Syddanmark

Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N

Psykiatrisk Afdeling Esbjerg søger en sygeplejerske, der brænder for kvalitet, forbedringer, udvikling og administrative funktioner

Vil du bidrage til udviklingen i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg? Har du faglig integritet, er du ansvarsbevidst i din opgaveløsning og har du mod på strategisk udvikling kombineret med effektiv sagsbehandling? Så er du måske vores kommende kollega.

Vi kan nu tilbyde en stilling på en fagligt udfordrende arbejdsplads i et imødekommende miljø, hvor vi agerer tæt på afdelingsledelsen i Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Selvom arbejdsdagen kan være hektisk i afsnittet, går vi ikke på kompromis med den faglige kvalitet og vores fokus på sundhedsvæsnets udvikling til gavn for patienterne. Samtidig gør vi os hver dag umage med at være gode kollegaer.

Vi søger en kvalitets- og udviklingsorienteret sygeplejerske gerne med lyst til projektarbejde inden for områderne:

Kvalitetsarbejdet og Den Syddanske Forbedringsmodel

 

Dine opgaver

  • I stillingen skal der løses mange forskellige typer af opgaver indenfor både det kliniske og administrative område. Du vil skulle koordinere kvalitets- og forbedringsopgaverne i afdelingen i et tæt samarbejde med afdelingsledelse og funktionsledelser
  • Udarbejde analyser for strategiske og driftsorienterede opgaver
  • Kvalitetskoordinator – medvirke til udviklingen af en kvalitetskultur med afsæt i nationale, regionale og Psykiatrisygehusets strategier
  • Skabe kvalitetsudvikling og kvalitetsforbedring
  • Medvirke til udbredelse af den Syddanske Forbedringsmodel
  • Monitorere patientforløb i henhold til nationale-, regionale- og Psykiatrisygehusets kvalitetsmål
  • Afholde interne surveys
  • Hygiejnekoordinator
  • Patient-/pårørendearbejde
  • Fokusgruppeinterview og udarbejdelse af rapporter
  • Udarbejde handleplaner på kliniske projekter og inden for opgaveområdet
  • Undervise og vejlede inden for området

 

Vi tilbyder

  • Et engageret, dynamisk og læringsrigt miljø, hvor du både skal være selvstændig og indgå i et tæt gruppesamarbejde
  • En spændende og udfordrende hverdag, hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer inden for læring, kvalitet og udvikling
  • Arbejdsopgaver der er dynamiske og varierede
  • Du skal have forståelse for det kliniske arbejdsfelt, da du vil få stor berøringsflade med vores kliniske afsnit
  • Gode kollegaer, hvor det faglige samarbejde er højt prioriteret, og hvor samarbejde er en forudsætning for et tilfredsstillende resultat

 

Faglige kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske, gerne med bred klinisk erfaring
  • Det er en fordel, hvis du er uddannet på diplom- eller masterniveau inden for kvalitet, læring eller udvikling eller har uddannelse i den Syddanske Forbedringsmodel
  • Du har måske erfaring fra eller viden om sundhedsområdet eller en administrativ stilling i en region, kommune eller en anden myndighed
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt, og er samtidig fleksibel og teamorienteret
  • Du er en stærk kommunikator både mundtlig og skriftlig og kan forstå og formidle komplicerede problemstillinger på en konkret og håndgribelig måde
  • Du er punktlig og har en systematisk tilgang til opgaverne, men kan også være innovativ og kreativ
  • Du er fokuseret og målrettet og har forståelse for, at der er deadlines og faglige krav, der skal nås og overholdes
  • Du forventes at have et godt kendskab til det tværsektorielle samspil og kende til de kvalitetskrav, der aktuelt er til sundhedsvæsenet
  • Du er servicemindet og indstillet på at løse de daglige opgaver, der sikrer en stabil drift i afdelingen
  • Du kan trives på arbejdsplads med mange bolde i luften
  • Du har flair for IT og teknologiske løsninger

 

Personlige kompetencer

  • Du kan arbejde selvstændigt og kan tage initiativ, samtidig med, at du kan indgå i et team og løse opgaver i nært samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen
  • Du er god til at skabe relationer og kontakter blandt alle faggrupper i organisationen
  • Du har lyst til at have patientkontakt, da det er en forudsætning for at kunne løse de mange forskellige opgaver, du kan få mulighed for at varetage
  • Fleksibel og evne til at have mange bolde i luften og bevare roen
  • I afdelingen beskæftiger vi os med det psykiatriske område. En stor del af vores opgaver består dertil af en række generelle opgaver samt driftsopgaver.
    Vi indgår i en lang række både strategiske- og driftsorienterede arbejdsopgaver, som vil kunne indgå i dine arbejdsopgaver. Derfor skal du være indstillet på, at dine opgaver kan ændre og udvikle sig over tid. Sundhedsvæsnet udvikler sig dynamisk, og der vil hele tiden opstå nye opgaver, der skal tages hånd om i vores afdeling. Dine opgaver vil som udgangspunkt blandt andet kunne omfatte afrapportering til afdelingsledelsen, afsnitsledere og funktionsledere på udvalgte områder, til udarbejdelse af indsatsområder på psykiatriområdet og arbejdet med psykiatriens udviklingsplan/psykiatriplan

Ansøgningsfrist

Hvis du tror på, at du har det, der skal til, og hvis du har lyst til at tage udfordringen op, så send din ansøgning, så vi har den senest den 15. september 2020.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 24. september 2020.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Else Marie Borup, tlf. 9944 6761 eller else.marie.borup@rsyd.dk


Søg stillingen på linket herunder
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Kontaktperson
    Else Marie Borup
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211773
  • Quick-nr.
    395056
  • Indrykningsdato
    07-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Esbjerg
  • Adresse
    Gl. Vardevej 101, 6715 Esbjerg N
  • Kontaktperson
    Else Marie Borup
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    211773
  • Quick-nr.
    395056
  • Indrykningsdato
    07-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.