Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 5, 2750 Ballerup

Sygeplejersker til højspecialiseret afsnit for spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Er du sygeplejerske med lyst til faglige udfordringer?  Så søger vi to sygeplejersker.

Du bliver en del af døgnafsnit 5, som er et engageret team med høj faglighed. Du kommer til at arbejde med normalisering af vægt og spisemønstre, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet, terapi/støtte til indsigt i tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation til behandling under og efter indlæggelsen.

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi. Vi tilbyder målrettet støtte til patienterne omkring udslusning i tæt samarbejde med kommuner og andre behandlingsinstitutioner.

Dine opgaver: Du bliver kontaktperson for 1 – 2 patienter, deltager i tværfaglige møder med og uden patienter, giver psykoedukation til patienter og pårørende samt yder miljøterapeutisk arbejde. De praktiske arbejdsopgaver består blandt andet i:

  • Måltidsforberedelse og støtte til spisning
  • Motiverende samtaler
  • Nedlægge sonde og indgive sondeernæring
  • Miljøvagt eller fast vagt

I samarbejde med dine kollegaer vil du sikre kvalitet og medvirke til at udvikle afsnittet i forhold til at skabe gode, sammenhængende patientforløb. Du vil medvirke til at patientbehandlingen i afsnittet er i overensstemmelse med afsnittets og Region Hovedstadens Psykiatris krav, mål, visioner og værdier.

Hvem er du?
Du ønsker at bruge dine faglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces med de opgaver, som er forbundet med dette. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for psykiatri, og at du selv er psykisk robust, rolig og tydelig samt kan agere rollemodel i spisesituationen. 

Du er udadvendt, engageret, rolig og tydelig både i din verbale og non-verbale kommunikation. Du er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team, men samtidigt er du tryg ved at arbejde selvstændigt, og du har lyst til forandring og udvikling. Derudover forventer vi, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Kan agere og bevare overblikket i akutte situationer
  • Har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø         

Psykiatrisk erfaring er en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder relevant specialeoplæring og sparring, så du får et grundigt indblik i specialet og lærer både afsnittets arbejdsgange og dine nye kollegaer at kende.

  • Ugentlig supervision & undervisning
  • Mulighed for at påvirke udviklingen og behandlingen af spiseforstyrrelser
  • Et udviklingsorienteret og faglig inspirerende arbejdsmiljø
  • Indflydelse på det gode arbejdsmiljø og forbedringsarbejdet i afsnittet

Om afsnittet
Døgnafsnit 5 behandler patienter med svær anoreksi, som ofte er langvarig og med høj grad af komorbiditet. Vi modtager patienter fra Region Hovedstaden, men også Region Sjælland og resten af landet.

Afsnittet består af læger, psykologer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, diætister, fysioterapeuter, ergoterapeut og socialrådgiver.

Afsnittet er et lukket afsnit, hvor der er plads til patienter med behov for døgnindlæggelse, hvor patienterne har brug for intensiv behandling både somatisk og psykiatrisk. Vi har et tæt samarbejde med de øvrige afsnit på centreret, samt Endokrinologien på Herlev Hospital.

Ansættelsesvilkår
Begge stillinger er på 37 timer, i blandede vagter. Det er muligt med weekendvagt hver 3. weekend. Stillingerne er til besættelse pr. 1. oktober eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Pia H. Rosenkrantz Jeppesen på telefon 24 63 45 34

Ansøgningsfristen er den 24. august 2020, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. august 2020.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og relevante dokumenter sendes online via linket på siden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Pia Husum Rosenkrantz Jeppesen
  • Adresse
    Maglevænget 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225840
  • Quick-nr.
    395060
  • Indrykningsdato
    07-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Pia Husum Rosenkrantz Jeppesen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225840
  • Quick-nr.
    395060
  • Indrykningsdato
    07-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.