Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Overlæge/afdelingslæge i lungemedicin og/eller internmedicin til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Er du speciallæge i lungemedicin og/eller internmedicin kan du blive vores nye kollega - især hvis du har særlig interesse for KOL-behandling herunder palliation, astma, svære lungeinfektioner, TB og forskning.     

Nyt Hospital Nordsjælland (NHN)
Vil du være med til at designe afdelingen, når vi om 4 år skal ind på NHN. Så er det nu du har mulighed for at sætte dit præg på fremtiden, som vi tager hul på de næste år. Går du med overvejelser om ledelse vil der være gode muligheder for at indgå i et team af områdeansvarlige overlæger.

Afdelingen     
Nordsjællands Hospital har funktion på 3 matrikler - Hillerød, Frederikssund og Helsingør.    

I Hillerød har afdelingen 52 senge fordelt i de to afsnit for henholdsvis lungemedicin og infektionsmedicin samt 17 senge i akutafdelingen. I Frederikssund råder afdelingen over et sengeafsnit med 20 senge. Afdelingen har 14 lungemedicinske speciallægespor fordelt over 3 matrikler samt 1 reservelægespor ugentligt.     

Der vil være funktioner i både Hillerød og Frederikssund.    

Lungemedicin     
Afdelingen varetager lungesygdomme på hovedfunktionsniveau, regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau.      
De restriktive ─ herunder interstitielle ─ lungesygdomme samt TB. Desuden har afdelingen speciel interesse i immundefekt.      
Afdelingen har specielt fokus på behandling og organisering af KOL patientforløb.      
Der foregår aktuelt et stort organisatorisk og forskningsarbejde i et projekt med omlægning af ambulante KOL forløb til CAPTAIN (Comprehensive And Prospective Treatment and Individual Nursing) projekt.     
I ambulatoriet foretages ultralydsvejledt pleuracentese, drænanlæggelse, bronkoskopi og knoglemarvsbiopsi.  
  
Vagter mv.     
Der er beredskabsvagt for lungemedicin og rådighedsvagt for infektionsmedicin, således at begge specialer er dækket.     
Der er ca. 40 tilknyttede reservelæger, som indgår i bunden vagt i 3½ vagtlag.     
Afdelingen deltager i undervisningen af studenter på 3. semester kandidatdel.  
   
Øvrige specialer     
Afdelingen har infektionsmedicinsk speciale. Lungeinfektioner herunder pneumoni og TB er forskningsmedicinske indsatsområder, der ligger i de 2 specialers krydsfelt.
Afdelingen er ansvarlig for COVID-19 behandling på NOH.
Afdelingen varetager desuden Nordsjællands Hospitals Diagnostiske Enhed.    
 
Forskning     
Til afdelingen er knyttet 1 forskningsansvarlig overlæge, 1 overlæge og flere yngre læger ansat i deltidsforskerstillinger. Afdelingen har 4 Ph.D-studerende og 2 forskningsårsstuderende.      
Afdelingens forskningsmæssige interesseområder er primært lungeinfektioner, tuberkulose-infektioner hos ældre, KOL, neuroinfektioner, sepsis samt patientforløb i Diagnostisk Enhed.

Vi tilbyder     

  • En spændende arbejdsplads med specielt fokus på KOL-patienter for hvem afdelingen har implementeret Værdi Baseret Sundhed (VBS) for de patienter med de sværeste KOL diagnoser. Projektet fokuserer på patientens behov fremfor faste kontroltider. Herudover etablerer afdelingen et KOL excellent forløb for de indlagte patienter. Projektet kommer til at gå på tværs af flere afdelinger. Endelig er afdelingen i gang med at etablere palliation til KOL patenter
  • En spændende ekspanderende arbejdsplads     
  • Et godt kollegialt miljø
  • Mulighed for at sætte personligt præg på en afdeling under udvikling  

Vi forventer, at du     

  • Er en engageret speciallæge med lyst til at indgå i afdelingens projekter     
  • Har kvalifikationer indenfor kommunikation og evne til at samarbejde     
  • Er forskningsinteresseret og     
  • Er indstillet på at indgå i afdelingens forsknings- og undervisningsforpligtelser 

I denne video, kan du se lidt om en overlæges ansættelse i LIA
https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/laege-et-arbejdsliv-i-lunge-og 

Ansættelsesvilkår     
Der er tale om en fuldtidsstilling, som er til besættelse snarest muligt.  
   
Hvis du har mere end 5 års beskæftigelse som speciallæge, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.  
Hvis du har mindre end 5 års beskæftigelse som speciallæge, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

Den faglige bedømmelse af dig vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen. 

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Thyge Lynghøj Nielsen på tlf. 24 82 32 82 eller mail
thyge.lynghoej.nielsen@regionh.dk

Du kan læse mere om afdelingen og hospitalet på www.nordsjaellandshospital.dk      

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 12. september 2020 kl. 12.00. 
Ansættelsesaftaler afholdes den 23. september 2020.
Send ansøgning, CV, publikationsliste samt dokumentation af formelle og faglige kompetencer via linket. Publikationer skal du ikke sende med. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Thyge Lynghøj Nielsen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Afdelingslæge, Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225921
  • Quick-nr.
    395220
  • Indrykningsdato
    12-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Thyge Lynghøj Nielsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge & Overlæge
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Lungesygdomme
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    225921
  • Quick-nr.
    395220
  • Indrykningsdato
    12-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.