Det Grønlandske Sundhedsvæsen

2 Reservelægestillinger i Psykiatrien, Nuuk

To uklassificerede stillinger som reservelæge i Psykiatrisk område i Nuuk, er ledige til besættelse, henholdsvis fra 1. november 2020 og 1. februar 2021. Minimum 6 måneders ansættelse.

 

Psykiatrisk Område på Dronning Ingrids Hospital behandler patienter fra hele Grønland ambulant og under indlæggelse. Derudover har vi et stigende antal konsultationer over televideo. Vi har ni åbne sengepladser samt en skærmet enhed med tre sengepladser. I Nuuk findes der desuden distriktspsykiatri i lokaler på anden adresse med ca. 160 patienter.

 

Psykiatrien i Grønland er normeret til 3 overlægestillinger og 3 reservelægestillinger. Reservelægerne har funktion i både sengeafsnittet og med egne ambulante patienter. Der er god mulighed for at følge patientforløb hele vejen fra indlæggelse til udskrivning og efterfølgende ambulant. Reservelægerne har desuden egne ambulante forløb, henvist fra primærsektoren. Endvidere er der mulighed for at se børn og unge i samarbejde med vores børne – og unge psykiater og psykologer. Man har altså hos os mulighed for at lære om hele det psykiatriske sygdomsspektrum og have patientforløb, hvilket reservelæger i Danmark meget sjældent oplever.

Der er et tæt samarbejde med speciallægerne, som afsætter tid til faglig sparring hver dag. Forvagten har tilkaldevagt fra hjemmet med en gennemsnitlig vagtbelastning efter normalt dagarbejde på 3 timer. Vi har ca. 4 indlæggelser per uge, heraf er de fleste i dagstid.

Psykiatrisk Område er godkendt som uddannelsesafdeling for KBU og psykiatrisk forløb for hoveduddannelse i Almen Medicin.

 

Vi tilbyder:

  • I ansættelsen kan du følge patientforløb fra indlæggelse til udskrivning og efterfølgende ambulant.
  • I ansættelsen kan du lære om hele det psykiatriske sygdomsspektrum
  • I ansættelsen vil du få mulighed for at se børn og unge i samarbejde med vores børne – og unge psykiater og psykologer.

 

Vi søger dig, der:

  • har erfaring med psykiatrien
  • har lyst til at oplevet et tæt samarbejde omkring patienterne
  • har lyst til at opleve psykiatrien i en anden kulturel sammenhæng

 

 

Om os:

  • Psykiatrien i Grønland er normeret til 3 overlægestillinger og 3 reservelægestillinger.
  • Vi har ni åbne sengepladser samt en skærmet enhed med tre sengepladser og herudover ambulant funktion.
  • Vi har en udbygget telepsykiatri
  • Som reservelæge har man tilkaldevagt fra hjemmet med en gennemsnitlig vagtbelastning efter normalt dagarbejde på 3 timer.
  • Psykiatrisk Område er godkendt som uddannelsesafdeling for hoveduddannelse i Almen Medicin.

 

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Læge/Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1 november 2020 og 1 februar 2021

 

Ansøgningsfrist: 15 september 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende overlæge Parnûna Heilmann på e-mail: PAHO@PEQQIK.GL  eller telefon +299 547515.

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan
 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Almen medicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Quick-nr.
    395234
  • Indrykningsdato
    13-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Almen medicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Quick-nr.
    395234
  • Indrykningsdato
    13-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.