Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup

Recovery-mentorer til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup

Har du egne erfaringer med psykisk sygdom og recovery? Har du lyst til at bruge de erfaringer til at støtte andre mennesker i at skabe en mere meningsfuld hverdag? Så er du måske vores nye recovery-mentor?

Vi mener, at erfaringen med selv at have gennemlevet psykiske vanskeligheder og recoveryprocesser ofte udgør en unik og virksom ressource. En ressource der kan bruges af andre mennesker, der står midt i eller over længere tid, har kæmpet med en psykisk lidelse. Denne særlige form for støtte, på baggrund af delte erfaringer, er væsentlig og en vigtig del i en helhedsorienteret behandling.

Vi søger på den baggrund 2 recovery-mentorer til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrups F-ACT-teams. Hvis du føler dig parat til en deltidsstilling på en spændende arbejdsplads, der er i gang med at implementere F-ACT-modellen, vil vi meget gerne høre fra dig. 


Hvem er vi?

Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup er delt i to F-ACT-teams; Albertslund/Brøndby og Rødovre/Glostrup. Vi har til huse på Psykiatrisk Center Glostrup, hvor vi har ca. 600 patienter tilknyttet. Vores teams arbejder tværfagligt og består af læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgiver og lægesekretærer.

Vi arbejder ud fra F-ACT modellen, som betyder “Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljø”. Med andre ord er det en metode for ambulant psykiatrisk behandling. 

Vi har fokus på at være dér, hvor patienten ønsker at lykkes. Det betyder, at vi i hverdagen har mulighed for at tilbyde en mere intensiv behandling til patienter, der i en periode har brug for mere støtte f.eks. pga. kriser, forværring i tilstand eller andre livsomstændigheder. På samme tid tilbyder vi en mere recovery-orienteret behandling og kontakt til de patienter, der oplever en mere stabil periode af den psykiske sygdom.
 

Hvad bliver dine opgaver?

Du skal være med til at styrke den enkeltes recoveryproces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • brobygning til det lokale nærmiljø og hverdagsliv
  • bruge og fortælle om dine erfaringer fra eget sygdoms- og recoveryforløb
  • stå for og deltage i gruppeforløb
  • tilbyde individuel støtte og samtale til teamets patienter
  • hjælpe patienten med at definere personlige mål for behandlingsforløbet
     

Hvem er du?

Du har egne erfaringer med psykisk sygdom. Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien både i døgn- og ambulant behandling. Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom.

Du har egne erfaringer med recovery. Du har været i gang med din recoveryproces på en måde, hvor du kan både inddrage og lægge distance til egne levede erfaringer, og du formår at vurdere i hvilke situationer, inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.

Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer. Kørekort er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer at du:

  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker
  • evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • er ansvarlig og samvittighedsfuld
  • kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og kan byde ind med eget perspektiv
     

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?

Du bliver en del af en meget stabil personalegruppe med kompetente og engagerede kollegaer og høj medarbejdertilfredshed, samt flotte patienttilfredshedsmålinger, hvor du:

  • bliver tilknyttet en erfa-gruppe med andre mentorer, hvor du kan skabe et netværk
  • ansættelsen giver automatisk adgang til Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri
  • får tilbud om supervision med de andre recovery-mentorer i Region Hovedstadens Psykiatri
  • bliver en del af et lokalt netværk for recovery-mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, og hvor du får et netværk på tværs i organisationen.
     

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker på individuel overenskomst med henvisning til FOA’s medhjælperoverenskomst.

Stillingerne er på 20 timer om ugen.

Tiltrædelsesdato: 1. oktober 2020 eller efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 15. september 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.
 

Ved spørgsmål til stillingerne kan du kontakte afdelingssygeplejerske Peter Tobiesen på tlf. 20456532.

 
I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Peter Tobiesen
  • Adresse
    Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225945
  • Quick-nr.
    395270
  • Indrykningsdato
    13-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Peter Tobiesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2020
  • Regionens jobnr.
    225945
  • Quick-nr.
    395270
  • Indrykningsdato
    13-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    15-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.