Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Har du lyst til at arbejde med patientforløb både på et praktisk og teoretisk plan?

Forløbskoordinator søges til Klinik for Blodsygdomme

Vi søger pr. 1. november 2020 en forløbskoordinator 37 timer ugentlig i et 1-årigt vikariat med mulighed for fastansættelse.  

Som vores nye kollega vil du være en del af en lille gruppe af sygeplejefaglige forløbskoordinatorer, der sammen arbejder for at sikre hensigtsmæssige, velkoordinerede og hurtige patientforløb.  

Vi har ansvar for planlægning af det initiale forløb hos patienter, der skal i et udrednings- eller kræftpakkeforløb samt planlægning af forløb til patienter, der skal behandles med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte.  

Vores arbejdsdag er omskiftelig med kontakt til patienter og andre sundhedsprofessionelle både i vores egen klinik, men i særdeleshed også andre klinikker og instanser i både primær og sekundær sektor. Du skal derfor have et stort organisatorisk overblik samt en evne til at arbejde løsningsorienteret. Vi lægger vægt på en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet samt vilje til at få tingene til at lykkedes i jobbet, så vores patienter kommer bedst muligt igennem et til tider langvarigt og kompliceret udrednings-og behandlingsforløb.

Vores område er i konstant udvikling, hvilket bl.a.  kræver evne til at sætte sig ind i nyt teoretisk stof. En af vores fornemste opgaver er at arbejde på løsninger, der kan få både politiske krav, klinikkens ressourcer og ikke mindst hensynet til patienterne til at gå op i en højere enhed. 

Vi er sammen med andre dedikerede kolleger ansvarlige for udvikling og optimering af patientforløb i klinikken, på hospitalet og i regionen. 

Typiske arbejdsopgaver

Sikre og koordinere en systematisk og hurtig tilrettelæggelse af patientens forløb fra modtagelse af henvisning, gennem udredning til start af behandling, herunder booke relevante undersøgelser i overensstemmelse med udstukne retningslinjer for autolog stamcellehøst, kræftpakker, maksimale ventetider og udredningsret. 

Indkalde patienten i henhold til ovenstående samt være patientens primære kontaktperson indtil denne har haft sin første kontakt i klinikken og der er udpeget en ny sundhedsfaglig kontaktperson. 

Overvåge det enkelte forløb med henblik på at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag om ventetider og behandling samt minimere forsinkelser og flaskehalse i patientforløbet. 

Styrke patientforløbene ved samarbejde og deltagelse i forskellige fora med andre forløbskoordinatorer lokalt og regionalt. 

Vi ønsker os en kollega med

  • dansk autorisation som sygeplejerske, gerne med hæmatologisk-, onkologisk- eller lignende erfaring
  • flair for IT og er vant til at arbejde i SP
  • gode samarbejdsevner og som kan kommunikere professionelt med patienter og samarbejdspartnere.
  • relevant efter- eller videreuddannelse (ikke et krav) 

Vi tilbyder dig et spændende job med mulighed for at sætte eget præg på tilrettelæggelse af arbejdsgange og udviklingstiltag. Du vil blive lært op, svarende til dine kompetencer i de konkrete funktioner i stillingen og du får ligeledes mulighed for at få kendskab klinikkens øvrige arbejde. 

Forløbskoordinatorerne er placeret i stab til klinikkens oversygeplejerske og arbejder mandag til fredag i dagtid. Stillingen er en administrativ stilling med primært telefonisk kontakt til patientgruppen. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. november. Ansøgningsfrist 22.09.2020 Ansættelsessamtaler afholdes 24.09.2020. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.  

Hvis du ønsker at høre mere om funktionen, vores arbejdsopgaver og hverdag, er du velkommen til at kontakte forløbskoordinatorer Signe Laurén og Lotte Vittinghus på telefon 35454916 eller oversygeplejerske Hanne Merete Pedersen telefon 35451122. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om pakkeforløb, maksimale ventetider og udredningsretten på nedenstående links:

https://www.sst.dk/da/Viden/Kraeft/Kraeftpakker/Oversigt-over-kraeftpakkeforloeb

https://www.sst.dk/da/viden/kraeft/maksimale-ventetider  

https://sum.dk/Sundhed/Patientrettigheder/Udredningsret-og-udvidet-frit-sygehusvalg.aspx

Vil du vide mere om os og Klinik for Blodsygdomme, kan du læse mere på dette link:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/kraeft-og-organsygdomme/haematologisk-klinik/undersoegelse-og-behandling/Sider/tilrettelaeggelsen-af-dit-behandlingsforloeb.aspx

Ansøgningsfrist d. 22. september kl. 12.

Samtaler forventes afholdt den 24. september

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226288
  • Quick-nr.
    395914
  • Indrykningsdato
    28-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    226288
  • Quick-nr.
    395914
  • Indrykningsdato
    28-08-2020
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.