Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Introduktionsstilling i Intern medicin på Kardiologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Har du interesse for udredning og behandling af akut syge patienter og ønsker at prøve kræfter med kardiologien, er du måske vores kommende kollega. Vi får 3 ledige stillinger i løbet af efteråret og vinter, og en af dem kunne blive din.

Som læge i introduktionsstilling kommer du til at varetage vagtarbejde i Brystsmerteklinikken i den Fælles Akut Modtagelse, FAM, men du vil også skulle håndtere akutte intern medicinske patienter mere bredt, hvilket er en forudsætning for opnåelse af de fælles intern medicinske kompetencer.

Der tilbydes tæt supervision ved senior kolleger og speciallæger, så du hurtigt bliver klædt på til håndtering af de akutte medicinske tilstande i forbindelse med arbejdet i FAM.

I FAM er der reservelægefunktion fra kl. 8.00-18.00 og 17.45–09.15 forvagt/mellevagt/senior mellemvagt. Du forventes indplaceret som mellemvagt.

Mellemvagt funktionen indebærer supervision af yngre kolleger, ansvar for brystsmerteklinikken og sengeafdelingerne og deltagelse i hjertestopkald samt akutte medicinske kald.

Vi har et tæt samarbejde med Endokrinologisk-Nefrologisk afdeling, Lunge og Infektionsmedicinsk afdeling og Gastromedicinsk afdeling. Som mellemvagt (A/N) indgår man i fællesvagt med de øvrige medicinske afdelinger. Brystsmerteklinikken har dog sin egen mellemvagt, med ansvar for denne funktion. Over tid giver dette de uddannelsessøgende et godt indblik i alle de medicinske specialer.

Der er en stor ambulant aktivitet med Ekkokardiografi, hjerte-CT, pacemakeranlæggelse, samt udredningspatienter og kontrol patienter indenfor områderne iskæmi, arytmi, hjertesvigt og hjerteklapsygdom. Du vil således få mulighed for at sætte fokus på netop de områder af kardiologien, der har din interesse, herunder eventuelt mulighed for oplæring i ekkokardiografi. Du vil få tilbud om internt kursus i akut ultralyd.

Du kommer til at deltage aktivt i afdelingens undervisning og vejledning af medicinstuderende og yngre kolleger, og ved ønske herom, er tilknytning til afdelingens forskningsenhed en mulighed.

Vagten er 2-holdsdrift med vagt på tjenestestedet alle ugens 7 dage og vagten er normalt 8-skiftet. Der vil være funktioner både på Hillerød og Frederikssundmatriklen, sidstnævnte normalt 1-2 mdr.

Vi forventer, at du har gennemført turnus/KBU.

Ansættelsen kvalificerer til hoveduddannelse i de 9 intern medicinske specialer.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for underordnede læger indgået mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  

Ansøgningen skal være os i hænde senest 25. september 2020 kl. 12, med ansættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge, Rolf Steffensen, på tlf. 48296337, eller mail rolf.steffensen@regionh.dk, og ledende overlæge, Niels Tønder, på tlf. 48297339, eller mail niels.toender@regionh.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Majken Lykke Petersen
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    3
  • ESK-numre
    1
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226394
  • Quick-nr.
    396159
  • Indrykningsdato
    02-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Majken Lykke Petersen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    3
  • ESK-numre
    1
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226394
  • Quick-nr.
    396159
  • Indrykningsdato
    02-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.