Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Timelønnede sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter til Kirurgisk Afdeling, SUH Køge.

Vil du snuse til kirurgien?

Søger du et udfordrende speciale med dygtige og omsorgsfulde kollegaer, hvor du kan opbygge en bred faglig vifte af kompetencer i et godt læringsmiljø, så er Kirurgisk Afdeling, afsnit A1 noget for dig.

Kirurgisk afdeling, afsnit A1 søger timelønnede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at hjælpe os, når det brænder på. Det kan være planlagte vagter eller ved akut opstået behov.

Du må gerne have erfaring i kirurgisk sygepleje, men vigtigst af alt skal du have lyst til at indgå i samarbejde med afdelings faste personale og sætte dig ind i specialet.

A1 er et sengeafsnit med 20 sengepladser. Vi modtager planlagte og akutte patienter hele døgnet.

Vi varetager behandling af komplekse patientgrupper, herunder øvre kirurgi som blandt andet omfatter sygdomme i galdeveje og bugspytkirtel, fedmekirurgi, reflukssygdom og hernier.
Dderudover varetager vi patienter til øvre palliation.

Vi arbejder i kliniske makkerpar. Det vil sige, at du står aldrig alene, og der er altid hjælp at hente, når du har brug for det. Personalegruppen har bred erfaring og vægter det gode arbejdsmiljø og samarbejde højt.

Det er derfor vigtigt, at du:

  • Har lyst til at indgå i samarbejde med afsnittets faste personale og være en del af afsnittet både fagligt og socialt

  • Har lyst til at fordybe dig i det kirurgiske speciale.

  • Synes at grundlæggende sygepleje er spændende.

  • Er god til at samarbejde og kommunikere.

  • Er åben, fleksible og reflekterende i forhold til egne handlinger.

Kirurgisk sygepleje spænder vidt, og du får en enestående chance for at tilegne dig og træne færdigheder indenfor instrumentel sygepleje, sårpleje, relationelle og kommunikative aspekter, sundhedspædagogik m.m.

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til ovenstående, så tøv ikke med at kontakte os. Du er også hjerteligt velkommen til at kigge ind på et uforpligtende besøg, så du kan få et indtryk af din måske kommende arbejdsplads.

Yderligere oplysninger fås hos afdelingssygeplejerske Marlene Tandrup, tlf. 47 32 31 22, marl@regionsjaelland.dk

Ansættelsessamtaler foregår løbende.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Marlene Tandrup
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010162
  • Quick-nr.
    396404
  • Indrykningsdato
    27-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Marlene Tandrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    010162
  • Quick-nr.
    396404
  • Indrykningsdato
    27-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.