Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde

Lægesekretær til Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde

 

På Neurologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal vi styrke indsatsen for behandling af patienter med blodprop i hjernen. Vi skal i efteråret 2020 implementere ’wake up’ (modtagelse af patienter i op til 24 timer fra symptomdebut på stroke). Det betyder, at Neurologisk Afdeling i løbet af efteråret skal rekruttere nye kolleger, som skal være med til at indgå i styrkelsen af vores team inden for alle faggrupper

Vi søger derfor lægesekretærer, der i samarbejde med dygtige og kompetente kolleger yder sundhedsadministrativ støtte til vores specialiserede kliniske funktioner. Vi søger dig, som ligesom os, brænder for at bidrage med dit bedste i kontakten med patienten.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads med kolleger, der på tværs af faggrupper altid er opmærksomme på at gøre deres bedste og arbejder på at blive bedre hele tiden

  • En travl og innovativ arbejdsplads, der er i konstant udvikling og hurtigt tilpasser sig nye krav og forventninger.

  • Dygtige kolleger, der deltager aktivt i afdelingens vækst og har fokus på trivsel trods en travl hverdag

  • En bred klinisk sundhedsadministrativ opgaveportefølje med sagsbehandling af opgaver inden for alle grene af neurologien

Vi søger en lægesekretær som:

  • Er uddannet lægesekretær og er fagligt velfunderet i din rolle

  • Vægter samarbejde højt og møder andre med godt humør

  • Er robust og har et godt overblik, tør spørge og tage medansvar

  • Er struktureret, tør tage beslutninger og bevarer overblikket i et selvstændigt og udfordrende arbejde

  • Er omhyggelig, fleksibel og positiv og møder patienter og kolleger med professionel attitude og tilgang til opgaverne

  • Har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne, som de kommer

  • Er indstillet på, som lægesekretær i Neurologisk Afdeling med dine øvrige kolleger, at deltage i at dække dagfremmøde på helligdage og i weekender

Struktur for weekendvagt / senvagt

Vi er i hverdagene altid to lægesekretærer i senvagt til kl. 17.00 og to lægesekretærer er i weekendvagt. Alle lægesekretærer deltager i vores rul om senvagt ca. 2-3 gange om måneden samt i dækning af weekendvagt ca. 4-5 gange om året. Dækning af helligdage tilrettelægges efter ønske fra den enkelte lægesekretær til vagtplanen og planlægning sker i et samarbejde. Det er de samlede overvejelser, der giver den endelige vagtplan.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Hvem er vi

Neurologi omfatter forebyggelse, diagnostik, medicinsk behandling, specialiseret genoptræning (neurorehabilitering) og palliation af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler (epilepsi, demens, sklerose, migræne, Parkinson sygdom, apopleksi, spasticitet m.m.).

Klinisk neurofysiologi er et fagområde inden for specialet, som omfatter fysiologiske undersøgelser af nerve- og muskelfunktionen og anvendes i diagnostik og behandling af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler.

 

Louise, lægesekretær, Neurologisk Afdeling udtaler

”Efter mere end syv år i Neurologisk Afdeling skal jeg nu videre og prøve kræfter med noget nyt. Jeg har været utrolig glad for min tid her, og de relationer jeg har fået, personlige som faglige, og således kan jeg varmt anbefale afdelingen. Neurologien er et stort og virkelig spændende speciale, og rummer således utrolig mange muligheder for læring - både for dig, som er nyuddannet, eller dig der har mere erfaring.

Du vil få tæt samarbejde med kollegaer inden for mange faggrupper, som alle er super kompetente, professionelle og rummelige, og hvor humor og en afslappet tone bidrager til et fantastisk arbejdsmiljø.

Det er en arbejdsplads hvor lægesekretæren bliver værdsat og påskønnet som en vigtig ressource, og hvor du selv har rig mulighed for at vise, hvad du kan og står for.

Så hvis du har lyst til at blive beriget både personligt og fagligt, så er Neurologisk Afdeling bestemt en afdeling for dig”

 

Se lidt om lægesekretærerne på Neurologisk Afdeling her:

https://vimeo.com/356129844/f1e94f5917

https://vimeo.com/356129986/1a318669a5

Har du spørgsmål til jobbet, eller kunne du tænke dig et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tanja Bo på tlf. 47 32 28 03 eller på mail twb@regionsjaelland.dk

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tanja Bo
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    010098
  • Quick-nr.
    396571
  • Indrykningsdato
    25-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 15-17, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tanja Bo
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2021
  • Regionens jobnr.
    010098
  • Quick-nr.
    396571
  • Indrykningsdato
    25-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.