Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gentofte Hospitalsvej 1A, 2900 Hellerup

Registreringsminded lægesekretær

Som et led i afdelingens hjemtagelse af elektive patienter har vi fået mulighed for at ansætte endnu en lægesekretær. Vi står overfor en spændende tid, hvor der vil være fokus på sammenhæng og optimering af arbejdsopgaver og der vil derfor være rig mulighed for at være med til at sætte sit personlige præg på arbejdsopgaverne.

Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær med minimum 2 års erfaring som SP-bruger. Du interesserer dig for registrering og har særlig interesse for udredningsretten og forløbskodning. Hvis du har erfaring og lyst til at arbejde med kalendre, fx kalenderbyg, vil dette også vægte positivt.

Du sætter pris på et godt arbejdsmiljø og deler gerne ud af dine erfaringer – ligesom du gerne lytter, når andre deler deres. Du sætter pris på et kollegialt fællesskab og udviser respekt og empati overfor dine kollegaer.

Vi forventer at du 

  • Er uddannet lægesekretær – vi foretrækker en kandidat med minimum 2 års erfaring
  • Er rutineret SP bruger
  • Har flair for IT generelt
  • Er ansvarsbevidst og struktureret
  • Har lyst til nye udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt

Du vil blive tilknyttet vores ”Sten-team”. ”Sten-teamet’s” sekretærer deltager på skift i 3 ugentlige konferencer, sørger for forberedelse og følger efterfølgende op på konferencen. Det vil derfor være en fordel hvis du har rutine i at tage direkte diktat. Vi arbejder efter arbejdslister i SP: best/ord, daglister og kodefordeler og kommer hele vejen rundt om patienten. Du vil også skulle indgå i telefonpasning, booking af patienter, reception og andre sekretæropgaver.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en driftig og spændende arbejdsplads med fokus på udvikling af det tværgående samarbejde og faglig uddannelse.
Vi holder til i dejlige lyse omgivelser, vores sekretariat og øvrige afsnit er relativt nyistandsatte.
Lægesekretærerne bemander både sekretariat, sengeafsnit og ambulatorie.

Vi arbejder efter et veltilrettelagt arbejdsskema og tilbyder en mentorordning ved en erfaren kollega indtil du føler dig rutineret i afdelingens opgaver. Der vil efter endt oplæring være mulighed for at arbejde hjemmefra i det omfang arbejdstilrettelæggelsen tillader det.

Der er tale om en 37 timers stilling, men vi er lydhør overfor eventuelle ønsker om andet timeantal.

Hvem er vi?
Vi er 18 engagerede lægesekretærer på Gentofte matriklen. Vi arbejder tværfagligt teamopdelt - og er organiseret med en ledende lægesekretær. 
Afdelingen for Urinvejssygdomme på Gentofte Hospital varetager udredning af benigne patientforløb og i 2020 udvider vi afdelingens kapacitet, da vi overtager populationsansvaret for urologiske patienter i Region Hovedstaden.
Vi glæder os til at få en ny kollega ind i vores fællesskab. Vi er en gruppe med et godt mix af erfarne og relativt nyuddannede lægesekretærer. Vi sætter pris på hinandens selskab og synes, at hverdagen glider lidt nemmere, hvis man også kan grine sammen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi håber, at du har lyst til at lære os nærmere at kende – har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

8.-15. september: ledende lægesekretær Bettina Mattsson tlf. 38672830

16.-18. september: lægesekretær Birgitte Römmelmayer Traagaard, tlf. 38672824

21. – 25. september: lægesekretær Anita Frisk, tlf. 38672928

Ansøgningsfrist
Fredag d. 25.09.20. august kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt uge 40.

Ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse sendes online via linket her på siden.

Afdeling for Urinvejssygdomme behandler patienter med nyre- og urinvejssygdomme, herunder sygdomme i nyrer, binyrer, blære, urinrør, prostata, testikler samt potensforstyrrelser. Afdelingen foretager behandling, pleje, kontrol og forebyggelse af medfødte og erhvervede sygdomme og skader både hos børn og voksne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Bettina Mattsson
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1A, 2900 Hellerup
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226567
  • Quick-nr.
    396595
  • Indrykningsdato
    09-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Gentofte Hospitalsvej 1A, 2900 Hellerup
  • Kontaktperson
    Bettina Mattsson
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226567
  • Quick-nr.
    396595
  • Indrykningsdato
    09-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    25-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.