Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Sygeplejerske med interesse for kognitiv adfærdsterapi til afsnit for dobbeltdiagnosepatienter

Synes du, at det kunne være spændende at blive en del af et afsnit med høj faglighed, og hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i afsnittets behandlingstilgang og kultur?

På Sct. Hans’ afsnit M20 leder vi efter en ny kollega, med en særlig interesse for dobbeltdiagnosespecialet. Er det dig?

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder som sygeplejerske på M20

Vi hjælper patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). Din fornemmeste opgave bliver derfor at bidrage til, at patientens hverdag stabiliseres og risikoen for fornyet misbrug reduceres.

Som ny kollega på M20 bliver din kerneopgave at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende med kognitiv terapi som grundlæggende behandlingsstrategi. Mere præcist bliver du kontaktperson for 3-4 patienter i udrednings-, behandlings- og udslusningsfasen. I samarbejde med patienten og dit tværfaglige team får du dermed medansvar for pleje- og behandlingsforløbet.

Som kontaktperson får du også ansvaret for at hjælpe patienterne med at opretholde en stabil hverdag og afholde ugentlige målrettede samtaler, hvor fokus er rettet mod udvikling, forandring og motivation hos patienten. Dertil vil du få mulighed for at køre behandlingsgrupper som f.eks. psykoedukation, misbrugsgrupper mm.
 

Skøn natur og en terapeutisk tilgang til behandlingen
Afsnit M20 er beliggende i Fjordhus, der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov. Det er et integreret afsnit og er som en del af Afdeling M førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker.  

”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, M20

Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet.
 

Hvorfor skal du søge job hos os? - Høj faglighed og mulighed for fordybelse

  • Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt, og anvendelse af tvang er af samme årsag minimal. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
     
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling. Vi har mange faglige drøftelser for at løfte kvaliteten af vores pleje og behandling og forventer derfor også, at du ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling. Tilgangen til pleje og behandling er holistisk og sker i tæt samarbejde med patienterne og de tværfaglige kollegaer.
     

Vores forventninger til dig

Det har mindre betydning, om du er erfaren eller ny i psykiatrien, bare du er engageret og har lyst til at lære nyt og udvikle dig.

  • Du er tålmodig og inspirerer til udvikling. Du er tålmodig i din relation til patienten og udviser forståelse for de udfordringer de møder i hverdagen. Du er samtidig god til at motivere og inspirere til udvikling, på et niveau der passer til den enkeltes ønsker og behov.
     
  • Du er god til at samarbejde. Du vil være i tæt kontakt med mange mennesker i løbet af din hverdag. Derfor forventer vi, at du prioriterer vigtigheden af et godt samarbejde med patienter, pårørende og kollegaer.

For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske. Erfaring fra arbejdet med psykisk sårbare og/eller misbrugspatienter fra bosteder eller lignende, er også relevant på et afsnit som M20.
 

Fokus på din udvikling og trivsel.

Det er vigtigt for os at understøtte et godt læringsmiljø og sikre, at du kommer godt fra start. Derfor skræddersyr vi din introduktion til afsnittet og patientgruppen med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring. Er du ny i psykiatrien tilbyder vi kurserne ’Godt på vej i psykiatrien’ og ’Forebyggelse og håndtering af konflikter’.

Vi er et afsnit der lægger vægt på høj faglighed og trivsel og er derfor meget interesserede i din udvikling. Du får en mentor, der følger dig tæt i din første tid.  Dertil bliver mulighederne for kompetenceudvikling indenfor kognitiv adfærdsterapi, motiveret interview, recovery og den psykiatriske specialuddannelse også indtænkt i dit udviklingsprogram.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter med weekendvagt hver anden weekend.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at arbejde med dobbeltdiagnosespecialet.

Søg via linket på siden senest d. XX. september 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Mere information: Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Anne Carlsen på 23830529.
 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226588
  • Quick-nr.
    396632
  • Indrykningsdato
    09-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Anne Carlsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226588
  • Quick-nr.
    396632
  • Indrykningsdato
    09-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.