Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Overlæge eller Afdelingslæge i Obstetrik på Sjællands Universitetshospital søges

 

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde søger en Overlæge eller Afdelingslæge i Obstetrik pr. 1.2.2021 eller snarest derefter.

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital har regionale obstetriske funktioner indenfor insulinkrævende gestationel diabetes, stofskifte sygdomme, gravide med monochoriotiske gemelli, truende for tidlig fødsel (uge 28-32), gravide med svær tarminflammatorisk lidelser samt gravide med erkendt og/eller truende svær præeklampsi eller HELLP.

Afdelingen varetager årligt cirka 2300 fødsler.

Der er tradition for et tæt samarbejde mellem Føtalmedicin og Obstetrik. Afdelingen har desuden et tæt samarbejde med andre afdelinger på Sjællands Universitetshospital, andre gynækologiske obstetriske afdelinger i Region Sjælland samt hospitaler i region Hovedstaden, specielt Rigshospitalet.

Afdelingens lægestab og vagtbemanding

Afdelingen omfatter 30 læger, heraf 12 overlæger, 7 afdelingslæger, 2 1. reservelæger og 8 reservelæger som er ansat i Roskilde eller i Køge (Fertilitetsklinik).

Vi vægter følgende egenskaber højt:

  • Evne til at holde fokus på kerneopgaven i en tid med forandringer og løbende udfordringer

  • Ambition på patienternes, fagets og afdelingens vegne

  • Klar og motiverende kommunikation med fokus på et højt informationsniveau

  • Forståelse for arbejdsmiljøets betydning for at vi kan yde patientbehandling på et højt niveau

  • Kvalitet i uddannelse af yngre læger og medicinstuderende

Dine kvalifikationer

Vi søger en speciallæge i gynækologi og obstetrik på overlæge eller afdelingslæge niveau. Interesse for gestationel diabetes og/eller interesse for Føtalmedicin vægtes højt. Vi kan tilbyde oplæring i håndtering af gestationel diabetes samt Føtalmedicin.

Dine personlige egenskaber:

  • En positiv indstilling til yderligere at fremme afdelingens omdømme i befolkningen gennem en tydelig patientinddragelse

  • Klar ambition om at levere høj kvalitet såvel inden for afdelingens egne rammer som i de samlede patientforløb

  • Høje idealer for det kliniske arbejde med udgangspunkt i patienternes behov

  • Gode evner til at opretholde et helhedsperspektiv, skabe sammenhænge og mening

  • Løsningsfokuseret tilgang, præget af kreativitet og nytænkning

Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale for overlæger eller afdelingslæger. Forpligtelse til at varetage 10-12 skiftet bunden tilstedeværelse fra vagtværelse (bagvagt).

Ansøger der ansøger stillingen som overlæge skal have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse. Direktionen i Region Sjælland kan i særlige tilfælde give dispensation for ansøgere med mindre end 5 års erfaring.

Ansøgningsfrist 4. oktober 2020. Elektronisk ansøgning og CV foretrækkes.

Der planlægges samtaler uge 41

Yderligere oplysninger: Ledende overlæge Lars Alling Møller tlf. 23 32 79 23 eller Specialeansvarlig overlæge Morten Lebech tlf. 26 36 26 20 

Sjællands Universitetshospital.

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.

Inddragelse af repræsentanter fra patientforum

Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Roskilde og Køge sygehuse anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 

Du kan læse mere om rollemodellen (De syv lægeroller) her

Læs mere om byggeprojektet i Køge 

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Lars Møller
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    010251
  • Quick-nr.
    396839
  • Indrykningsdato
    14-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Lars Møller
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2021
  • Regionens jobnr.
    010251
  • Quick-nr.
    396839
  • Indrykningsdato
    14-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.