Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Klinisk vejleder til Akutmodtagelsens kirurgiske korttidsafsnit

Har du lyst til et job, hvor du både bidrager til afsnittet med dine sygepleje- faglige evner og samtidig er med til at uddanne den næste generation af dygtige sygeplejersker? I Akutmodtagelsens kirurgiske korttidsafsnit har vi fælles fokus på hele tiden at udvikle vores faglighed og samtidig tilbyde vores stu- derende et godt og målrettet uddannelsesforløb. Til det arbejde søger vi en klinisk vejleder, som i samarbejde med vores nuværende kliniske vejleder kan medvirke til at skabe gode rammer for vores studerende. I afdelingen modtager vi  både 1., 2. og 6. semester studerende, så den faglige fundering er på flere niveauer.

 

Det gode patientforløb 

Hos os møder du akutte patienter med sygdomme i mavetarmkanalen. Det kan være alt fra den observationskrævende, ustabile patient til patienter, der har brug for mindre kirurgiske indgreb. Vi arbejder med alle facetter af sygeplejen, herunder instrumentelle opgaver, klargøring til akut operation, stabilisering af den ustabile patient samt information, vejledning og dialog med patient og pårørende.

Hør Henriette fortælle om sit arbejde som klinisk vejleder.

 

 

 

Hvem er du?

  • Du brænder for at lære fra dig og for at skabe et trygt og læringsrigt miljø for vores sygeplejestuderende.
  • Du ønsker at bidrage til at vores afsnit forsat opretholder et højt niveau i uddannelsen af vores kommende sygeplejekollegaer.
  • Du holder af at samarbejde og trives godt med en hverdag hvor du både indtager formidler og underviserrollen overfor de studerende i afsnittet, samtidig med at du indgår som en del af vores samlede kollegagruppe. 
  • Du vil medvirke til at skabe gode og sammenhængende patientforløb for dine patienter. Vores kerneopgave er det gode patientforløb, og vi har et fast og vedholde fokus på, at vores patienter skal føles sig godt behandlet og inddraget.

Vi ser gerne, at du er uddannet klinisk vejleder, eller har ønsket om at blive uddannet. Kirurgisk erfaring vil være hensigtsmæssigt, men det er ikke et krav.

 

Hvad tilbyder vi dig?

Muligheden for at indgå i et klinisk makkerpar med en anden klinisk vejleder. Nøgleordene for jeres samarbejde bliver sparring, udvikling og fælles planlægning  af vores uddannelsesforløb. Herudover vil du  være en del at et tæt samarbejde med de andre kliniske vejledere i Akutmodtagelsen og afdelingens kliniske undervisere.

Stillingen er på 32/37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Der afsættes op til 1 ugentlig vejlederdag til administrative opgaver.

Vi er et velfungerende afsnit med 24 sengepladser, hvor patienterne som udgangspunkt er indlagt i få dage, hvorefter de enten udskrives eller visiteres til øvrige sengeafsnit med mave-, tarm- og leversygdomme.

Sammen er vi et stærkt team, både fagligt og socialt. Vi arbejder i faste kliniske makkerpar, hvor vi sætter vores kompetencer i spil gennem samarbejde og sparring. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og en god omgangstone meget højt og har tradition for en åben dialog, hvor ledelse og medarbejdere sparrer og udveksler ideer med hinanden.

Vi tilbyder et individuelt grundigt oplæringsforløb, hvor du de første 4-6 uger følger din mentor i alle vagter og tilbydes intern og ekstern undervisning. Vi lægger en plan for din oplæring og udvikling i samarbejde med dig.

 

Praktiske oplysninger: 

Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anne Britt Holm Mogensen på telefon 38 68 98 70 eller mail: anne.britt.holm.mogensen@regionh.dk  eller sygeplejerske og klinisk vejleder Henriette Rasmussen, på afdelingens telefonnummer: 38 68 98 72. Du er også velkommen til at komme forbi til en uformel snak. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist er mandag den 12. oktober kl. 12.00 - Men send gerne din ansøgning i dag, da vi forventer at holde samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du skal sende online via linket.

Løn- og ansættelsesvilkår: Dato for tiltrædelse/forventet ansættelsesstart er den 1. december eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Sørensen Bruun
    anne.soerensen.bruun@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    226641
  • Quick-nr.
    396850
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2020


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anne Sørensen Bruun
    anne.soerensen.bruun@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    226641
  • Quick-nr.
    396850
  • Ansøgningsfrist
    12-10-2020

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Klinisk vejleder til Akutmodtagelsens kirurgiske korttidsafsnit"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.