Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Vil du udvikle din terapeutiske faglighed?

Er du sygeplejerske, og kunne du tænke dig at blive en del af et afsnit, hvor kognitiv adfærds- og miljøterapi er fuldt integreret i kulturen og behandlingstilgangen?

På Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling M leder vi lige nu efter nye sygeplejerskekollegaer – Læs med her og find ud af, om vi kan tilbyde en stilling, der passer perfekt til dig!

Til november udvider vi afsnit M22 med et nyt kognitivt indslusnings- og stabiliseringsafsnit, det første afsnit af sin slags i landet, som med udgangspunkt i vores kognitive pleje- og behandlingsstrategier skal tilbyde vores målgruppe tidligere behandling. I den forbindelse har vi allerede nu brug for flere kompetente kollegaer.
 

Vi tilbyder

  • En god start og fokus på teambuilding. I forbindelse med udvidelsen vil der være et stort fokus på teambuilding på hele M22. Du får derfor en unik mulighed for at indgå i et planlagt undervisningsforløb, hvor en kombination af både uddannelse og sidemandsoplæring skal sikre at udvidelsen og det nye behandlingstilbud bliver godt integreret i processerne og kulturen på M22.
     
  • En terapeutisk tilgang til behandlingen. Vi er en afdeling, der arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Vi tilbyder dig derfor allerede indenfor de første par måneder at starte op på en ni måneders sideløbende uddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT). KAT er en miljøterapeutisk metode til at inddrage patienten i egen behandling gennem oplæring i teknikker, der styrker selvværdet og giver indsigt i egen sygdom.
     
  • Storslået natur og mangfoldige aktiviteter. Udover at vores historiske bygninger og skønne placering ud til Roskilde fjord og Boserup skov, skaber en glæde og ro, benytter vi også omgivelserne til aktiviteter med patienterne. Dette kan være alt fra daglige sportsaktiviteter, gå og cykelture, udflugter og meget mere.
     

Dine ansvarsområder og rolle

Med udgangspunkt i den kognitive referenceramme hjælper vi patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (dobbeltdiagnose). Som sygeplejerske på afdelingen bliver din fornemmeste opgave derfor at arbejde recovery-orienteret og misbrugsforebyggende.

Mere præcist bliver du kontaktperson for pleje og behandling af 3-4 patientforløb i udrednings-, behandlings- og udslusningsfasen. I denne rolle vil du holde ugentlige målrettede samtaler med fokus på motivation og forandring hos patienterne, samt hjælpe dem med at opretholde en stabil hverdag. Dertil vil du få mulighed for at deltage i behandlingsgrupper som f.eks. psykoedukation, misbrugsgrupper mm.
 

Hvorfor skal du vælge os?

  • Holistisk tilgang til dobbeltdiagnoseproblematikkerne. Den helt store udfordring for patienter med både en psykisk lidelse og et misbrug er at finde et behandlingssted, der favner begge sygdomme og behandlingsbehov. Afdeling M er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker. ”Vi har fokus på det hele menneske og integrerer behandlingen.” – Sygeplejerske, Afdeling M
     
  • Frivillig indlæggelse & tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt og ved gennem forsamtaler hvad forløbet indebærer. Du kommer derfor til at arbejde med patienter, der er motiverede for at udvikle sig og opbygge en stabil hverdag. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Du får derfor mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving i forløbet.
     
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling. Vi har mange faglige drøftelser for at løfte kvaliteten af vores pleje og behandling og forventer derfor også, at du ønsker at bidrage til den fortsatte udvikling. Tilgangen til pleje og behandling er holistisk og sker i tæt samarbejde med patienterne og de tværfaglige kollegaer.
     

Vores forventning til dig

Du er autoriseret sygeplejerske. Vi ser gerne at du har erfaring med behandling af psykiske lidelser, men dette er ikke et krav. Har du somatiske kompetencer, du kan trække på i behandlingen, vil vi også meget gerne høre om disse i din ansøgning.

Helt overordnet søger vi nogle nye kollegaer, der har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden og som brænder for det tværfaglige arbejde, hvor vi sammen finder de rigtige løsninger og bidrager til den fælles udvikling.

Derudover forventer vi, at du kan sætte dig ind i andres livssituationer og er god til at motivere og inspirere til udvikling og forandring. Dette i et omfang og tempo, der passer til patienten. Du er tålmodig i din relation og udviser forståelse for de udfordringer patienterne møder i hverdagen – store som små.
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i blandede vagter, som planlægges efter ønsker og behov.

Ansættelse er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse efter aftale


Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af M22.

Søg via linket på siden senest den 30. september 2020. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Ann-Sophie B. Colberg på 30944800 eller ann-sophie.buegel.colberg@regionh.dk.

 

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien"

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ann-Sophie Colberg
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226667
  • Quick-nr.
    396893
  • Indrykningsdato
    15-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ann-Sophie Colberg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    226667
  • Quick-nr.
    396893
  • Indrykningsdato
    15-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.