Overlæge søges til Traume- og Infektionssektoren ved Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital
En stilling som overlæge ved Ortopædkirurgi, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.Der er tale om en stilling som overlæge i afdelingens akutte sektor, der har ansvar for den traumatologiske og infektionskirurgiske behandling. Stillingen er, indtil andet er aftalt, tilknyttet vagtforpligtigelse på tjenestested. Vagtindplacering kan aftales.
Ortopædkirurgi ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og oversygeplejerske. Afdelingen er en førende lands- og landsdelsafdeling, hvis faglige og udviklingsmæssige status er internationalt anerkendt. Afdelingen har et tæt tværfagligt samarbejde med en lang række kliniske afdelinger samt primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for det gode sammenhængende patientforløb.
Overlægerne i Ortopædkirurgi skal medvirke til den daglige drift i sektorerne samt deltage i undervisnings- og forskningsaktiviteter. De skal desforuden være villige til at påtage sig opgaver og funktionsområder på tværs af afdelingen. Opgaverne er overordnet at sikre udvikling, kontinuitet, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde internt i sektoren samt i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Vi kan tilbyde
- ansættelse på en spændende afdeling i konstant udvikling. En afdeling, som har alle de ortopædkirurgiske subspecialer og et fantastisk samarbejde på tværs af sektorer
- en bred traumatologisk sektion med varetagelse af traumatologiske skader på både over- og underekstremitet samt bækken. Derudover varetagelse af flere højtspecialiserede funktioner
- en afdeling, hvor der strategisk arbejdes for at forbedre arbejds- og uddannelsesmiljøet
- store muligheder for selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaver
- udtalt grad af medarbejderinddragelse i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejds- og udviklingsopgaver
- mulighed for relevant efter- og videreuddannelse efter nærmere aftaler mellem overlægen og afdelingsledelsen.
Det forventes, at ansøgeren er speciallæge i ortopædisk kirurgi. Der vil blive lagt vægt på, at du har en stor klinisk erfaring inden for den generelle ortopædkirurgiske traumatologi samt kendskab til den højt specialiserede traumatologi. Der vil endvidere blive lagt vægt på forskningsmæssig erfaring, samt at du har kendskab til kvalitetsudvikling. Endelig lægges der vægt på undervisningserfaring af medicinstuderende, læger, sygeplejersker og andre personalegrupper. Det forventes, at overlægen har interesse for ledelsesmæssig udvikling, og at du er dynamisk, udviklingsorienteret, innovativ og kan samarbejde i en positiv atmosfære.
Ansøgning skal foruden oplysninger om uddannelse, undervisningsaktivitet og videnskabelig produktion indeholde en redegørelse for de motiver og visioner, der ligger til grund for ansøgningen. Ansøgningen bedes formuleret med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 7 speciallægekompetencer. Skema kan hentes her og bedes udfyldt.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Klik her for Funktionsbeskrivelse.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sten Larsen på stenlars@rm.dk eller på 2115 7230.
Ansøgningsfrist torsdag den 8. oktober 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43 eller 44, 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Sten Larsen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2021 - Regionens jobnr.
23925 - Quick-nr.
397015 - Indrykningsdato
17-09-2020 -
Ansøgningsfrist
08-10-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×