Region Midtjylland

AFP Sengeafsnit 6 Særlige Pladser

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Souschef søges til Psykiatrisk Rehabiliteringsafsnit S6, De Særlige Pladser, afdeling for Psykoser, AUH P

En oplagt karrieremulighed
 

Vi søger en souschef som har følgende kvalifikationer

  • Ledelsesevner – at kunne arbejde i krydsfeltet mellem ledelse og medarbejdere
 
  • Overblik – at være den person, der sammen med ledelsen, både i den daglige drift, og på det strategiske plan, har styr på afsnittet.
 
  • Facilitator af udviklingsprocesser – også når der er udfordringer undervejs. Vi arbejder kontinuerligt med nye tiltag samt udvikling af den psykiatriske rehabilitering
 
  • Ideudvikler – som "leder in spe" skal man kunne bidrage med nye, alternative og kreative måder at udvikle et psykiatrisk rehabiliteringsafsnit på

Hvad tilbyder vi?
Som souschef på S6 er der mulighed for at få afprøvet lederevnerne i samarbejde med afsnittets øvrige ledelse. Derudover skal en souschef være med til at udvikle og facilitere modeller omkring rehabiliteringsforløb for psykiatriske patienter.
Afsnittets ledelse består af 1 overlæge og 1 afdelingssygeplejersker samt faggrupper som sygeplejersker, pædagoger, social-og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, en socialrådgiver, psykologer, peer-medarbejdere, og der er således et tæt tværfagligt samarbejde med mange muligheder.
 
For at sikre os, at du kommer godt ind i arbejdet, har vi et omfattende introduktionsprogram, som kommer til at foregå i løbet af den første måned af din ansættelse.
Hvem er vi?
S6 er på alle måder et anderledes sengeafsnit indenfor psykiatrien. Vi har fokus på, og er i gang med at beskriver hvad psykiatrisk rehabilitering er, og bør indeholde.
På S6 tilrettelægges rehabiliteringsforløbet både tværfagligt og individuelt med udgangspunkt i psykodynamiske, miljøterapeutiske og kognitive principper. Vi har fokus på det lærende, dannende og udviklende livsmiljø, hvor patientens færdigheder løftes ind i en almindelig hverdag
Vi har fokus på at skabe et tværfagligt miljø, hvor alle faggrupper indgår i et behandlerteam omkring patienten, og hvor alle kan bruge deres faglige baggrund til at fremme, den for patienten, relevante behandling og rehabilitering.
Derfor er en af spidskompetencerne hos en souschef, at hjælpe med at opnå sammenhængende patientforløb, hvilket kræver samarbejdskompetencer og kommunikative evner. Vi afprøver nemlig nye psykiatriske metoder, og tager nye, anderledes initiativer i brug. Vi arbejder systematisk med viden, indsatser, handlemuligheder og kulturændringer i klinisk praksis.
I afdeling for psykoser arbejder vi overordnet med en struktur, hvor vi varetager hele patientens behandlingsforløb fra den akutte indlæggelse, igennem det intensive forløb og til den rehabiliterende indsats. 
Arbejdsmiljø:
En anden og meget vigtig ting vi arbejder med på S6, er arbejdsmiljøet. Det er meget vigtigt at alle medarbejdere og ledelse deltager i at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra devisen "vi er hinandens arbejdsmiljø", hvilket betyder at vi alle, høj som lav, har ansvaret for at trivsel er i fokus.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer om ugen, fortrinsvis dagvagter. Souschefen skal være stedfortræder for afdelingssygeplejersken, og have koordinerende opgaver. 
Vi søger en souschef med en sygeplejefaglig baggrund.
Stillingen er betinget af tilfredsstillende autorisation og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Lone Nørgaard Møller på lonnel@rm.dk
Ansøgningsfristen er den 28.09 .2020 og ansættelsessamtaler afholdes i uge 41

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lone Nørgaard Møller
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    24013
  • Quick-nr.
    397151
  • Indrykningsdato
    21-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Nørgaard Møller
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    24013
  • Quick-nr.
    397151
  • Indrykningsdato
    21-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.