Fysioterapeuter søges til Psykiatrisk Rehabiliteringsafsnit S6 De Særlige Pladser, afdeling for Psykoser, AUH P, Skejby
S6 søger fysioterapeuter.Dine arbejdsopgaver som fysioterapeut i et psykiatrisk rehabiliteringsafsnit
Du vil komme til at bruge dine kliniske færdigheder i tæt samarbejde med patienten. Det er vigtigt at du opbygger en god og personlig relation til patienterne, så patienten oplever en tryg og professionel behandling.
Vi tilbyder et individuel og tilrettelagt fysioterapeutisk forløb med fokus på den enkeltes patients sygdomsbillede, og hvor patienten inddrages i handleplaner og mestringsstrategier.
Dine vigtigste opgaver og fokusområder:
- at have fokus på det tværfagligt perspektiv, og samarbejde med patienten i fokus, herunder patientens behov både psykiatrisk og somatisk
- at arbejde ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tilgang i hverdagen
- at sikre en aktiv pårørendeindsats
- at arbejde med implementeringen af Safewards (en aktiv, kommunikativ metode, hvor man møder patienten åbent og nysgerrigt)
- projektsdeltagelse i de forskellige udviklingsprojekter vi har gang i på afsnittet
Vi tilbyder
- Introduktionsforløb. For at sikre os, at du kommer godt ind i arbejdet, har vi et omfattende introduktionsprogram, hvor man vil blive klædt godt på til arbejdet. Vi har forskellige introduktionsforløb alt efter erfaringsniveau. Dog er der et fastlagt introduktionsforløb på minimum 2 måneder, hvor man lære vores psykiatriske speciale at kende.
Blandt andet starter de først uger med et omfattende introduktionsforløb, hvor du både globalt og lokalt bliver introduceret til sygdomslære, arbejdsmiljø, vores journalsystemer (EpJ), vores logistik systemer, generelle arbejdsgange, psykiatriens værdiggrundlag og rigtig meget andet.
Denne første del af introduktionsforløbet foregår sammen med andre, nye medarbejdere, og uafhængigt af vagtplaner. Du skal ikke både arbejde på S6 og deltage i introduktionsforløbets første fase.
- Udvikling til den enkelte. Du får løbende mulighed for at udvikle dig fagligt bl.a. igennem kurser. Derudover vil du få kurser i konflikthåndtering, deeskalering, Safewards, Åben dialog, Psykiatriloven, m.v.
- Et sundt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor alle faggrupper indgår i et behandlerteam omkring patienten, og hvor alle kan bruge deres faglige baggrund til at fremme den gode, effektive behandling og rehabilitering. Vi lægger vægt på den enkelte medarbejders medindflydelse, medansvar og trivsel. Vi arbejder kontinuerligt med et dynamisk arbejdsmiljø.
- Karriereudvikling. Et af psykiatriens opmærksomhedspunkter er faglig udvikling af personalet. Vi arbejder derfor med karriereplanlægning. Vi vil meget gerne understøtte at medarbejdere i psykiatrien kontinuerligt vedligeholder, og ikke mindst udvikler deres faglige kompetencer.
Hvad er S6 for et afsnit?
S6 er et skærmet psykiatrisk sengeafsnit med plads til 16 patienter, der alle har enestue med eget bad. Målgruppen for de særlige pladser er patienter over 18 år med svære psykiske lidelser og adfærdsmæssige udfordringer. Vores patienter er indlagt i en længere periode end normalt, hvilket giver mulighed for den rehabiliterende indsats.
Det er patienter, der ofte har misbrug og flere afbrudte behandlingsforløb bag sig og komplicerede sociale forhold. En god plejenormering følger disse senge, hvilket vil give mulighed for en intensiv rehabiliterende indsats omkring den enkelte patient af et behandlerteam.
Vi afprøver metoder og tager nye initiativer i brug. Vi arbejder systematisk med viden, indsatser, handlemuligheder og kulturændringer i klinisk praksis. Derudover har vi et stort fokus på tiltag, der kan bidrage til nedbringelse af tvang og hjælpe vores patienter på rette vej.
I afdeling for psykoser arbejder vi med en struktur, hvor vi varetager hele patientens behandlingsforløb fra den akutte indlæggelse, igennem det intensive forløb og til den rehabiliterende indsats.
Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Hos os vil du få de mest omsorgsfulde, videbegærlige, humoristiske og positive kolleger, der vil gøre alt for at få dig til at føle dig velkommen og til at få dig til at føle dig klædt på til at varetage jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
- Stillingen er til besættelse efter aftale eller pr 1/12 2020
- S6 – Særlige Pladser ligger på Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Indgang K, krydspunkt 211, Aarhus Universitetshospital.
Der vil indgå weekend vagter, og vi arbejder på at udvikle individuelle vagtplaner således at weekendvagterne bliver valgfri i forhold til hver anden og hver tredje weekend.
Mere information
For yderligere information eller spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
afdelingssygeplejerske Lone Nørgaard Møller på 9243 8487 eller på mail: lonnel@rm.dk
Ansøgningsfristen er d. 5. oktober og ansættelsessamtaler i uge 43
På grund af spareinitiativer har berørte medarbejdere i Region Midtjylland fortrinsret til samtale ved ledige stillinger: Det betyder
- at medarbejdere fra eget HMU område, som er i omplacering, har fortrinsret til samtale.
- at medarbejdere fra andet HMU område, der er i omplacering har sekundær fortrinsret til samtale.
- at fortrinsret til lederstillinger kun gælder ledere på samme stillingsniveau
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lone Nørgaard Møller - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2020 - Regionens jobnr.
24015 - Quick-nr.
397154 - Indrykningsdato
21-09-2020 -
Ansøgningsfrist
05-10-2020 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Er du vores nye fysioterepauet? Bliv en del af teamet på bostedet Gårdhaven, Specialområde Socialpsykiatri Voksne.
Socialområdet | Liseborgvej 63, 8800 Viborg
FysioterapeutOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
12-05-2024 -
Fysioterapeut søges til team 4, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
FysioterapeutOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Fysioterapeut til Sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
13-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Fysioterapeut søges til bostøtteteam, Sønderparken, Specialområde Socialpsykiatri Voksne
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
FysioterapeutOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024