Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 75, 0. etage, 5700 Svendborg

Sygeplejerske til Geriatrisk Klinik, Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

En af vores dygtige sygeplejersker går på efterløn. Derfor opslås en fast stilling på 37 timer pr. uge i dagvagt pr. 1. december 2020.

I Geriatrisk klinik er der ansat:
6 sygeplejersker, 1 social- og sundhedsassistent og 1 afdelingssygeplejerske. Derudover er der tilknyttet fast 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut, sekretærer, afdelingslæge, hoveduddannelseslæge og overlæge.

Geriatrisk Klinik foretager udredning, undersøgelse, behandling og opfølgning af geriatriske patienter såvel ambulant på sygehuset som i patientens eget hjem.

Patienten bliver undersøgt af flere forskellige faggrupper bl.a. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut og læge.
Så vidt det er muligt, har patienten den samme kontaktperson (sygeplejerske), uanset om undersøgelsen foregår på sygehuset eller i patientens hjem.
Geriatrisk Klinik har også ca. en gang månedligt hjemmebesøg på Ærø.

Formålet med klinikken er:

  • at tilbyde ældre borgere med geriatriske problemer en tværfaglig undersøgelse og behandling, enten i eget hjem eller i Geriatrisk Klinik
  • at forebygge unødige hospitalsindlæggelser af ældre borgere

Vi lægger vægt på medinddragelse af patient og pårørende, og på at yde høj kvalitet i udredning og behandling.

Vi søger en:

  • Uddannet sygeplejerske
  • Sygeplejerske der kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt og som har en positiv, glad og motiverende adfærd   
  • Sygeplejerske der ser det som en udfordring at arbejde med vanskelige og komplekse patientforløb   
  • Sygeplejerske med stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende
  • Sygeplejerske der har viden om og erfaring med den geriatriske patient
  • Sygeplejerske der har klinisk vejlederuddannelse, eller interesseret i at få den på sigt

Sygeplejerskens ansvarsområde i klinikken:

  • Ansvar for den kliniske sygepleje til de patienter sygeplejersken er kontaktperson for
  • Ansvar i forhold til patientforløbet under hensyntagen til den lægeligt udarbejdede udredningsplan, og afsnittets instrukser
  • Har ansvar ift. kompetence til koordinering og integrering af sygeplejen i patientforløbet med henblik på at sikre optimale patient- og omkostningseffektive forløb
  • Ansvar i forhold til information af patienten og koordinering af indsatsen i forhold til ordinerede undersøgelser og behandlinger, hjemmepleje, demenskoordinator og andre offentlige instanser
  • Ansvar for udførelse og dokumentation af sygeplejen i de forskellige sygeplejesituationer med udgangspunkt i patientens individuelle behov samt afsnittets værdigrundlag

Du får:

  • Introduktion til vores ambulatorium og det geriatriske speciale
  • En velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd
  • En spændende og travl hverdag
  • En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø     
  • Engagerede kollegaer, som brænder for arbejdet med den geriatriske patient
  • En veluddannet og kompetent kollegagruppe der sætter patienten først, og som har et stærkt fagligt sammenhold
  • Muligheden for at arbejde med komplekse sygeplejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt med mono- og tværfaglige sparring
  • En arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse, medinddragelse og med et højt informationsniveau    

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.

Se eventuelt afdelingens rekrutteringsfilm her: Rekrutteringsfilm

Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Stine Ishøj 63 20 12 07.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 26. oktober 2020. Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2020, kl. 08.00. Ansættelse pr. 1. december 2020.

Vi håber du vil være en del af vores dygtige team og glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Tina Andersen
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 75, 0. etage, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212495
  • Quick-nr.
    397242
  • Indrykningsdato
    23-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 75, 0. etage, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Tina Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212495
  • Quick-nr.
    397242
  • Indrykningsdato
    23-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.