Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

U-klassificerede reservelægestillinger til Holbæk Sygehus

 

Afdelingen søger pr. 1. november 2020, eller efter aftale, to reservelæger til ansættelse i 1-årig u-klassificeret stilling.

Da to af vores nuværende ansatte i u-klassificerede reservelægestillinger fra 1. november er blevet ansat i hoveduddannelsesstillinger er disse stillinger ledige til besættelse.

Stillingerne er forbeholdt reservelæger med gennemført introduktionsforløb i anæstesiologi. Stillingerne er af 1 års varighed.

Som læge i stillingen får du en introduktionsperiode efter behov med fokus på at oparbejde de anæstesiologiske, samt intensive kompetencer der skal bestrides for at kunne gå i vagt.

Holbæk Sygehus er et akutsygehus med traumeoptag. På hospitalet findes foruden anæstesi også specialerne parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik, intern medicin (med bl.a. kardiologi, nefrologi og geriatri), pædiatri med neonatologi samt diagnostisk radiologi.

På afdelingen er et forvagts- og et bagvagtslag. Som reservelæge indgår man i forvagtslaget efter introduktionen.

Dagtiden bliver delt imellem funktion på operationsgangen, med ansvar for enten de ortopædkirurgiske, gynækologiske/obstetriske eller parenkymkirurgiske lejer, og stuegang på intensivafsnittet. Der vil desuden være mulighed for at bedøve til DC-konverteringer samt få god erfaring med anlæggelse af CVK, hæmodialysekateter, fødeepidural og a-kanyle.

Vagtlaget består af 1 forvagt og 1 bagvagt, begge i tilstedeværelsesvagt. Som forvagt arbejder man i vagten på både COP og intensivafsnittet inkl. akutte tilsyn på andre afdelinger samt visitation til intensiv, altid superviseret af bagvagten. Derudover indgår man som en del af hjertestopholdet samt er traumeleder for traumeteamet. De meget varierende opgaver med mulighed for en del intensiverfaring, gør stillingen til et godt supplement til en introduktionsuddannelse for at gøre dig klar til hoveduddannelse i anæstesi.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • God supervision og fokus på uddannelse

  • En afdeling med god stemning og godt arbejdsmiljø

  • Rig mulighed for intensiv erfaring, både i dagtid og i vagten

  • Erfaring med anæstesi til både elektive og akutte patienter

  • Opgaver der tilgodeser dit individuelle læringsbehov

  • Karrierevejledning mhp. HU i anæstesi

 

Ansøgningsfrist 16. oktober. Der vil løbende blive indkaldt til ansættelsessamtaler.

 

Henvendelse vedrørende stillingen eller afdelingen kan rettes til uddannelsesansvarlig overlæge Christine Ugleholt Jensen tlf. 20 74 06 74 eller ledende overlæge Ole Christensen tlf. 24 24 99 56

 

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Ole Christensen
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    010323
  • Quick-nr.
    397279
  • Indrykningsdato
    23-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Ole Christensen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2020
  • Regionens jobnr.
    010323
  • Quick-nr.
    397279
  • Indrykningsdato
    23-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.