Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Uddannelsesansvarlig overlæge søges til Fælles Akut Modtagelse

Fælles Akut Modtagelse, medicinsk område, Sydvestjysk Sygehus søger pr. 1. december, eller efter aftale en dedikeret og visionær uddannelsesansvarlig overlæge.

Den uddannelsesansvarlige overlæge vil få en vigtig rolle i at skabe gode uddannelsesforløb for yngre læger under uddannelse i den medicinske del af FAM. Den uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for den postgraduate undervisning. Derudover deltager vedkommende i relevante møder for uddannelsesansvarlige overlæger internt og eksternt. Vedkommende har naturligt sæde i LVUR; det lokale videreuddannelsesråd og tæt kontakt til Videreuddannelsen i Region Syd. Sydvestjysk Sygehus Esbjerg bliver i 2022 et Universitets hospital og vores UAOL vil have en rolle i dette.

Som uddannelsesansvarlig overlæge forventer vi, at du:

  • Har interesse for uddannelse og supervision af uddannelsessøgende læger.
  • Tager ansvar for at sikre et godt læringsmiljø i afdelingen.
  • Har fokus på at give de yngre læger veltilrettelagte uddannelsesforløb, der sikrer, at uddannelse og arbejdstilrettelæggelse sammentænkes.
  • Holder dig ajour med udviklingen i videreuddannelsen inden for de medicinske specialer og generelt. 
  • Har gode samarbejdsevner, og evner at arbejde med relations dannelse.
  • Indgå i ”skemalæggergruppen” med UKYL, TR, AC og afdelingsledelse i FAM og på medicinsk afdeling

Den uddannelsesansvarlige overlæge skal, udover at være ansat med uddannelsesmæssig funktion, også arbejde som kliniker i Fælles Akut Modtagelse. Ud over opgaver internt i afdelingen har den uddannelsesansvarlige overlæge ansvar for at sikre koordination med andre afdelinger, som indgår i uddannelsesforløb sammen med afdelingen, i særdeleshed medicinsk afdeling.
Foruden den uddannelsesansvarlige overlæge har FAM i samarbejde med Medicinsk Afdeling en AC medarbejder ansat, der varetager det administrative arbejde med koordinering af uddannelsesforløb og skemalægning.

FAM – Fælles akut modtageafdeling:
Akutte medicinske patienter indlægges via FAM, fælles akut modtageafdeling. Afdelingen modtager ca. 60.000 akutte patienter til samtlige specialer i FAM inkl. skader. Afdelingen der har 63 senge, ligger samlet i stueetagen centralt på sygehuset. Staben består af ca. 200 engagerede medarbejdere.

Der er vagtfællesskab for alle de medicinske specialer på Sydvestjysk Sygehus (kardiologi, endokrinologi, hæmatologi, lungemedicin, nefrologi, medicinsk gastroenterologi, reumatologi, geriatri) med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt.

Uddannelsesportefølje:
På medicinsk afdeling varetager vi hoveduddannelsesforløb inden for alle specialer fraset geriatri og palliativt. Vi har til sammen 12-15 HU forløb til enhver tid.

Derudover har vi HU forløb i almen praksis; ca 10 forløb til enhver tid som er et år på de medicinske afdelinger samt 15-20 introlægestillinger og 18-20 KBU læger. Disse tre grupper er ansat ud fra FAM, og planlægning af deres uddannelse varetages derfra.

Sydvestjysk Sygehus:
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup; Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: blandt andet ny sengebygning, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.  

Medicinsk Afdeling:
Medicinsk Afdeling inkluderer specialerne endokrinologi, hæmatologi, kardiologi, lungemedicin, medicinsk gastroenterologi, nefrologi, reumatologi, geriatri, palliativt team og de kliniske diætister. Afdelingen består af fem sengeafsnit med 98 normerede senge og ambulatorier tilhørende de enkelte specialer. Ambulatorierne er placeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Grindsted. Vi har årligt ca. 100.000 ambulante besøg.

Vagtforhold:
Speciallægen kan efter personlige præferencer og kompetencer indgå i vagtfælleskabet for medicinsk afdeling som intern medicinsk speciallægevagt (døgnvagt) eller indgå i weekendbemandingen af FAM i dagtid.

Kvalifikationer:
Speciallæge i et af de medicinske specialer kardiologi, nefrologi, endokrinologi, hæmatologi, lungemedicin, reumatologi, geriatri eller i akutmedicin og i besiddelse af stor klinisk erfaring og gode samarbejdsevner.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Er i henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Speciallæger/Foreningen af Yngre Læger.

Yderligere oplysninger:
Øvrige oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge, Alice Skovhede Nielsen Alice.Skovhede.Nielsen@rsyd.dk

Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren.Se https://www.businessesbjerg.com/da/jobsoegende/ eller se mere om Esbjerg her.

Ansøgningen:
Fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link. Ansøger bedes forholde sig konkret til de 7 speciallægekompetencer. (Se vedhæftede skema)

Ansøgningsfrist: 16. oktober 2020

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Alice Skovhede Nielsen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212510
  • Quick-nr.
    397315
  • Indrykningsdato
    24-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Alice Skovhede Nielsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2020
  • Regionens jobnr.
    212510
  • Quick-nr.
    397315
  • Indrykningsdato
    24-09-2020
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2020 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.